pastahjerne

det svære er ikke at få det lavet. det er ganske let faktisk. jeg vender jo også tilbage til det igen og igen, ikke? og jeg mener det jeg siger. altså. at det er den letteste og billigste vej til et måltid med nosser og karakter. den letteste vej til at hæve et hverdagsmåltid til et hverdagsmåltid++party! at lave pastaen selv altså. opskriften er jo ovenikøbet til at huske. opovnihjarnen. pr. person: 100 gr. mel - tipo 00. 1 æg. lidt salt. ælt det sammen. grundigt. dejen skal føles glat og tør. lad den få sig en pause på en halv times tid og rul på maskinen eller i ånden. kog frisk pasta ganske, ganske kort.

bonusinfo: lange, tykke 'spaghettier' rullet i hånden hedder pici, og er bedst i toscana.

bologna serien

'så tag hen på osteria dell'orsa' sagde hun. og fortsatte en fortælling om den bedste håndlavede pasta i bologna, umberto eco og cykelryttere. 'ok så!' tænkte jeg og gjorde hvad hun sagde. 2 aftener i træk. og hvis ikke natten efter bød mig at sove i en lille fiat på toppen af et bjerg, ville jeg have spist der igen for 3. dag i træk. det er et fantastisk sted. og urimeligt billigt. hver dag nye retter. hver dag samme stemning. jeg kunne drive rundt dér resten af tiden.

coppa retox

fausto coppa. nej, den er for langt ude ikke? altså, det er sgu da ikke engang særlig sjovt. Men jæka bare ikk la vær'.
i dag har coppaen fået en re-tox, og blevet bundet hårdt op. de skal ligge og fugte klædet i 9 dage. derefter en lang tør tur, dinglende i en snor. lige indtil le tour starter. i midten af juli.

pasta - frisk som et havjern!

det er en anden ting ikke? det forekommer lidt besværligt. meget besværligt. og det er det vel også. altså. det er mere besværligt, det kan vi godt blive enige om. men man måler vel altid besvær i forhold til hvilket resultat man står med efter besværet. og det er ubetaleligt. når man laver pasta altså. her pappadelle, min all time favorite. brede stykker. og så hjemmelavet pesto. basilikum, hvidløg, pinjer, xxx jomfru. og så masser af parmigiano. sådan gør man det. en halv time. maks. 3 kvarter.

blod & appelsin

ja, nu er de her igen. de sure opstød jeg får når jeg går amok i blodappelsinrus. det starter hvert år. en af det første dage i januar, ikke. så går jeg over til kim med guleroden og spørger ham om de er kommet. det er de aldrig, og det ved jeg også godt. det er mest fordi jeg ikk' ka' la' vær'. (4 apostrofer lige efter hinanden ser mig noget kluntet ud) men så ved han at han skal ringe når de er der. blodappelsinerne fra sicilia. jeg kan ikke styre det. jeg æder dem grådigt som var de en kvinde. cheeeses greisd de er gode!

pancetta + labskovs

nårja for hælvede! når nu jeg i øjeblikket arbjeder med emballager til mad på dåse hver dag, får jæ en ubændig (og det er den virkelig, ubændig altså!) til at lave noget helt gammeldags. fra bunden. eller fra bunden af, om man vil (men det vil man vist ikke)

så på trods af at det bød på en tur ind det skøre rum, dér hvor man kommer alt for sent i seng selvom man skal op og i skole næste dag, så stod vi det igennem. indtil videre var det hele indsatsen værd. lad os se hvad vi siger til det, i morgen tidlig når vi skal op igen.

vi startede med at lave en labskovs til skipperen. kalvebryst, kanøfler, sort peber og laurbærblade. så mange blade at det ligner en skovbund, lige sårn nu her om efteråret. masser af dem, så! vand og løg. og så koger den vel indtil den smadrer sig selv fuldstændig. helt perfekt med smør og asier fra min fars kone natasha.

men vi havde glemt purløg. vi kastede straks en fatwa over os selv, for det havde vi fortjent!

bagefter gik vi igang med at salte flæsk ned til vinteren. vores egne italienske version. pancetta. læs mine læber. pancetta. gå aldrig uden om, men lige ind i! orksadnda!

flæsk
rosmarin (en trillebørfuld)
salvie (en halv trillebørfuld)
salt (nok til at slå en skoleklasse ihjel)
krydderier (vi bruger sort og hvid P + laurbærblade)
30 fed hvijløj

alt - pånær flæsket - kværnes i processor. eller morter hvis man altså er den type der heller ikke tager en hyrevogn, men stadig foretrækker en drogé.

dæk flæsket helt til i en container der kan holde til den slags. ikke alu. alu har det skidt med salt i så lang tid! lad det ligge i 10-20 dage. under låg og lidt halvkøligt. ikke varmt tevvartefælde! tag op og børst væde og halløj af. giv den bind for øjnene og bind den til en stang. lad den hænge der. lige dér, indtil du ikke kan lade være med at sætte tænderne i den eller kysse den med tunge og hele pivtøjet. so to speak.

sådan her så det ud. på krigsskuepladsen. her til aften. i en lille lejlighed i århus c.

kastanjetto eller en drøm om lyon

efterårsferie. andreas holder sin første ferie fra skolen. fjordsgades skole, århus c. 8000. lidt lissom pippi der begynder at gå i skole så hun kan få lov at holde ferie. sårdet stander fedt at gå i skole. når man sårn lissom kan holde ferie fra den. engang imellem.

andreas og jeg er ikke ligeglade med mad. langt fra. vi går vel op i det endda. så i dag har vi været ovre hos kong kim i guleroden og købe kastanjer som skal med en tur til viborg. op teminmådder! og det er en overraskelse så det sir vi ingenting om te nogensomhelst.

et x og lidt salt. en ovn. kastanjetter og drømmen om lyon med en helt særlig kvinde.

kulinaria update live: de blev tedeher!

ny serie: jeg si'r det IKKE!

mange tror at vi kokke lever af et par trøfler og en hummer sårn til hverdag. vi har jo en art adgang til de bedste og mest eksklusive råvarer i verden - og ofte til en langt lavere pris igennem vores betroede forhandlerne. et fint og fornemt liv, ville det være!

jeg vil nu afsløre, igennem en række dokumenter optaget helt ude i virkeligheden, at dette ikke passer. ofte hænger det faktisk sammen på den præcis modsatte måde. det er ikke så få aftener, hvor der er blevet arbejdet med pipetter, moulis og vakuum-maskiner, som er blevet afsluttet med en 6pakke fra 7-11 og en ristet hot dog i en eller anden lokal pølsevogn. der er sågar blevet set kokke i en familiedrevet drive-in restaurant (eller noget i den stil) på grenåvej i en forstad til århus. ja, det er sandt!

og hvad der er endnu værre! vi er mange kokke, der har et sygeligt og stærkt problematisk forhold til hvad man i den fede befolkning kalder 'skod-mad'. men vi indrømmer det helst ikke. lidt lissom da riis, hamburger og holm på et sent tidspunkt krøb til epo-korset, har jeg nu besluttet mig for at rense min dårlige samvittighed i det offentlige rum. here goes:

ja, jeg har spist kalles kaviar. ja, jeg synes det smager godt. jeg synes faktisk det smager fantastisk. jeg kan hvisjæaltsåskalværeheeeeltærlig, ikke engang styre det når jeg har en tube i køleren. den overlever sjældent mere end et enkelt døgn i min varetægt, så er den suget ud af tuben - direkte i kæften. jeg elsker det stads, med den mærkelige bitre og kunstige røgede smag. og nej, jeg spiser det ikke for at køre hurtigere på cykel. jeg spiser det fordi jeg ikke kan la' vær!

remofarvelade

jeg arbejder i øjeblikket temmelig meget sammen med rc-media i vejle. indtil videre har vi hovedsagligt arbejdet med emballager. emballager er for mig en helt særegen kategori inden for madbilleder. antallet af eksponeringer af billedet på en emballage er ekstremt højt. da jæ var bette sad jeg morgen efter morgen og stenede over æsken med solgryn og kartonet med mælk.

her lavede vi et billede til en ny remoulade til det danske marked. yes, det gjorde vi nemlig! billederne af pilfingeren at work er taget af kirstine toftegaard pedersen fra rc-media.

juletid

(total julestemning i studiet - foto: macbook)
hos os der laver billeder af mad kommer julen før end hos de fleste. f.eks. foregår der netop nu optagelser af risengrød og risalalalamande. ja den er god nok. for at være i tide med trykte sager og andre slags (sager altså...) vi har også lige sunget en julesang i studiet. det var kønt!

lyon, gap, grenoble

i næste uge skal jeg til frankrig og tage billeder af cykelløbet dauphiné libéré. det har jeg netop fejret med en salat så fransk som noget. og så blev jeg mindet om dejlige franske sager. fransk lingeri, franske kys og den slags. det ser lyst ud gør det.

salaten er en chevre chaud - varm gedeost. den går sådan her:

daggammelt brød i skiver
gedeost oven på og ind i ovnen under grill

vinaigrette af hvidløg, dijon, æblecidereddike, citronsaft, xxx jomfru, salt.

vendes over bladene - her en flok samsinger fra torvet på ingerslevs boulevard, frederiksbjerg, århus c. og nogle hindbær sneg sig med for sjov.

græsset

fri øvelse med varer fra ingerslevs boulevard, frederiksbjerg, århus c.

grøn som græsset - asparges fra samsø & timianblomst-the.

Fotograf: Anna Overholdt - Skovdal & Skovdal.

se min kjole - rød

fri øvelse med varer fra ingerslevs boulevard, frederiksbjerg, århus c.

rød som solen

Fotograf: Anna Overholdt - Skovdal & Skovdal.

frie øvelser - orange

fri øvelse med varer fra ingerslevs boulevard, frederiksbjerg, århus c.

orange

Stjernefotograf: Anna Overholdt - Skovdal & Skovdal.

Den mellemste tredjedel - restemad #3

Kan bruges som bind for øjnene - eller bund i pizzaen. Her illustreres den sidstnævnte model sammen med tomat, hvidløg (ikke koge!), mozarella, ansjos, oliven. Efter ovneren fik den også parmesan, olivenolie, knassalt og sårt peber. Så skal jeg fanme love dig, at oss' jeg kan bli' din pizza-ven og et ;-) til Hilmer.

Den sidste 3djedel blev til boller op, boller ned.

Smukke mennesker på NODADE

Hold da kæft - jeg var lige inde på facebook og se hvem der havde tilmeldt sig ferniseringen af NODADE på fredag. Og det er ENE smukke mennekser! Nu glæder jeg mig faktisk allermest til at se på de her mennesker - for de ser godt nok blændende ud. Kom selv forbi og se lidt på dem hvis din fredag er åben! Café Englen, Århus fredag d. 13. februar 2009 kl. 16.

Det vides desuden nu med sikkerhed, at man kan se værker lavet ud fra følgende fabelagtige, håndholdte og endda mundblæste designere: Anna Olivia, Rikke Jakobsen og Charlotte Hargreave.

Designet er på venligste vis udlånt af kongen Kim i Guleroden og Helene i 1+1 design.

NODADE

NODADE

Kulinaria, Jakob K. Sørensen & fotograf Gunnar Tor Nilsen inviterer til fernisering af udstillingen NODADE fredag d. 13. februar på Café Englen i Århus.

NODADE er en studie i sprængningen af det klassiske madbilledes æstetik og rammer. Madbilledet er på mange måder den mest tilgængelige og folkelige skildring. Vi er konstant omgivet af foodstylisters og madfotografers konstruktioner i hele vores vågne liv. Fra outdoor reklamernes prangende plakater over ugeaviserne fra supermarkedskæderne til fjernsynsapparaturets reklameklip.

Madbilledet har en lang, og vel egentlig stolt historie. Men den er i sin voldsomme udbredelse nærmest glemt, eller overset, som genre.

Fra stilleben til dekonstruktion
Anretningen af mad har ændret sig markant de sidste år, når man kigger på tallerkenerne der serveres på top-restauranter rundt omkring i verden. Pipetter, flydende nitrogen og andet medicinsk udstyr har sat retter i scene på den virkelige verdens tallerkener.

Men på madbilledet har udviklingen nærmest været ikke-eksisterende. Der søges stadig en æstetik og et udtryk der grundlæggende ligger i direkte forlængelse af de romantiske stillebens undersøgelser af naturen. Udstillingen NODADE forsøger at rykke på dette og søge nye måder at skildre mad på.

Jakob K. Sørensen udtaler: Jeg har i snart 7 år levet af at lave madbilleder. Jeg har længe haft lyst til at opløse eller sprænge rammerne for madfotografiet. Kunstneren Per Petri kommenterede mine billeder ved at sige, at jeg gjorde det spændende at se på madbilleder igen. Og dette er sådan set også vores forsøg med projektet NODADE - at redefinere madbilledet, der er slidt som en junkie af industriens emballager og tryksager. Vi forsøger at søge tilbage til en art madbilledets grund-æstetik og giver nogle bud på 'novo stilleben'.

Udstillingen er et tæt samarbejde mellem Jakob K. Sørensen og Gunnar Tor Nilsen – og projektet forventes at blive udgivet i bogform i løbet af 2009. Dette bliver den første danske udgivelse der på lige fod er en kogebog, en kunstbog og en designbog.

Idéen bag NODADE er at lave nordisk mad på dansk design. Danske undergrundsdesignere har fået første ord. Deres design har dikteret hvilken opskrift og hvilket udtryk det endelige billede har fået. Der er blevet udvalgt en række danske undergrundsdesigneres værker og lavet en række retter netop til deres design. Dette har givet nogle uhyggelige, mærkelige og måske endda interessante resultater!

De kan ses på udstillingen der åbner FREDAG D. 13. februar kl. 16.00 på CAFÈ ENGLEN, Studsgade 3, 8000 ÅRHUS C, og DU er inviteret!

Med venlig hilsen

Jakob K. Sørensen & Gunnar Tor Nilsen

UDSTILLINGEN ER STØTTET AF VIN etc. - vinetc.dk

Heldig kartoffel

Sådan en var jeg her ... Jeg har været i Super Brugsen her på Frederiksbjerg, Spelt City i aften. Jeg var ude og købe de pæneste varer de havde, jeg skal nemlig lave 2 billedserier for Karoline - hende med køkkenet ude hos Arla i Viby. Den opgave glæder jeg mig til at løse sammen med Anna fra Skovdal & Skovdal, over de næste 4 dage.

Well - det heldige i Brugsen i aften var, at jeg faldt over den her pamflet udsendt af kooperativet selv. Den taler vel egentlig for sig selv - men.... Den sjove for børn? Aarrr??? Frikadelle - ja ok! med pølseoverraskelse og rissalat. Ej vel? PØLSEOVERRASKELSE??? Det er præcis sådan en overraskelse jeg sgu ikke vil overraskes af nede i kælderen når jeg henter vasketøj - og derudover tror jeg faktisk overhovedet ikke, at det vil være særlig sjovt for børn!

Perlepizza

Gammelt ord får overraskende meget vind i sejlene i disse dage... Nå, jeg vælger engang imellem at købe en pizza ude i Frederiksbjergs labyrint af tågefyldte gader. Og da Il Mercatino er blevet til noget nordisk, får jeg oftest pipsaen fra Marselis Pizza. Det er bedste alternativ i området. Det er i øvrigt perlepizzaer - og de er gode.

Klippet her, er til gengæld fra en japansk pizzabar - hvor det forklares med skilderier hvad man lissom får for pengene. Samme menu indeholder pizza med rå blæksprutter og noritang. Nogle med hvid sovs oplyses det - pludselig på engelsk, midt i havet af japanske tegn. Meget morsomt...

Hvad der er endnu mere grinagtigt er, at BMW er blevet en perleslæde med perlefælge og jeg ved snart ikke hvad.
Og så faldt jeg lige over disse pragtfulde sidebestillinger, jeg er særligt begejstret for rød pølse på en pind, den får min mund til at blive ganske fugtig, læberne en smule fedtede og jeg helt rød i skærmen.

Børnearbejde ja tak!

Gunnar Tor og jeg har verdens sejeste børn. Vi var for nylig på besøg i et køkken og der skulle laves grøn kålsalat til 88 pax. De går igang med det samme - ungerne. Spørger om de ikke må hjælpe kokkene lidt. Pille, pille, skære, skære, vaske, vaske og så havde de sgu findelt, soigneret og vasket en gigant sæk kål. De er 5 og 6 år gamle skal lige siges... Hurtigere med knive end de fleste voksne, langt sikrere med dem også!