liaisons samsøreuse

en god start på havnen.

løgene vurderes.

løgene tørres.

mongoo???

vognen & ærterne.

en kartoffel og en mund.

salat & fisk.

vi har været en flok på tur. til samsøen. danmarks fråderum. salondrengene skulle se hvor det hele kommer fra.
kokke, tjenere og den mindste fra køkkenet tog en eftermiddagsfærge, for at blive kørt rundt med af vores liaisons samsøreuse. niels fra torvet.

vi plukkede alt hvad der var godt på øen. hindbær, jordbær, ærter, høstede fennikel hos per og lavede en stor middag af det - og alt muligt andet. til niels' gæster og os selv. råvarerne er uden lige! uden lige for satan da.

pastahjerne

det svære er ikke at få det lavet. det er ganske let faktisk. jeg vender jo også tilbage til det igen og igen, ikke? og jeg mener det jeg siger. altså. at det er den letteste og billigste vej til et måltid med nosser og karakter. den letteste vej til at hæve et hverdagsmåltid til et hverdagsmåltid++party! at lave pastaen selv altså. opskriften er jo ovenikøbet til at huske. opovnihjarnen. pr. person: 100 gr. mel - tipo 00. 1 æg. lidt salt. ælt det sammen. grundigt. dejen skal føles glat og tør. lad den få sig en pause på en halv times tid og rul på maskinen eller i ånden. kog frisk pasta ganske, ganske kort.

bonusinfo: lange, tykke 'spaghettier' rullet i hånden hedder pici, og er bedst i toscana.

bologna serien

'så tag hen på osteria dell'orsa' sagde hun. og fortsatte en fortælling om den bedste håndlavede pasta i bologna, umberto eco og cykelryttere. 'ok så!' tænkte jeg og gjorde hvad hun sagde. 2 aftener i træk. og hvis ikke natten efter bød mig at sove i en lille fiat på toppen af et bjerg, ville jeg have spist der igen for 3. dag i træk. det er et fantastisk sted. og urimeligt billigt. hver dag nye retter. hver dag samme stemning. jeg kunne drive rundt dér resten af tiden.

coppa retox

fausto coppa. nej, den er for langt ude ikke? altså, det er sgu da ikke engang særlig sjovt. Men jæka bare ikk la vær'.
i dag har coppaen fået en re-tox, og blevet bundet hårdt op. de skal ligge og fugte klædet i 9 dage. derefter en lang tør tur, dinglende i en snor. lige indtil le tour starter. i midten af juli.

yo remo!

nåmensåigåriggå, tovviibilka!
jamen det fordi. og det ér derfor! vi tar normalt ikke i bilka vel? nej. sårnnogen er vi slet ikke. vi er jo bohémer og jæveeeejsnartikkhva! men vi var lige i nærheden, for nogen skulle have cykelbukser. og strømper og drikkedunk. fra astana. ingen andre. hun VIL hastana! og det har de i TREKbutikken der altså ligger klods opppa bilkaja. og sårhvaret, de tog ikke mit misbrugte mastercard i trek. så sa'e han at de havde en hæveautomat over i bilka. og så tog vi derover. og det var altså derfor vi var der!

inde i bilka var der et bjerg. af remoulade. et remouladebjerg. yes, og jeg har lavet emballagefotoet. det står der faktisk noget om længere nede på denne rulle. noget med pilfingeren på arbejde.

sårn et remouladebjerg ser ganske imponerende ud. og man kan da faktisk godt imponere en kvinde lidt med sårn et. for hvor mange andre mænd kan egentlig prale af at have lavet et helt remouladebjerg? eller i hvert fald at have været med til det? hvem ka?

pancetta + labskovs

nårja for hælvede! når nu jeg i øjeblikket arbjeder med emballager til mad på dåse hver dag, får jæ en ubændig (og det er den virkelig, ubændig altså!) til at lave noget helt gammeldags. fra bunden. eller fra bunden af, om man vil (men det vil man vist ikke)

så på trods af at det bød på en tur ind det skøre rum, dér hvor man kommer alt for sent i seng selvom man skal op og i skole næste dag, så stod vi det igennem. indtil videre var det hele indsatsen værd. lad os se hvad vi siger til det, i morgen tidlig når vi skal op igen.

vi startede med at lave en labskovs til skipperen. kalvebryst, kanøfler, sort peber og laurbærblade. så mange blade at det ligner en skovbund, lige sårn nu her om efteråret. masser af dem, så! vand og løg. og så koger den vel indtil den smadrer sig selv fuldstændig. helt perfekt med smør og asier fra min fars kone natasha.

men vi havde glemt purløg. vi kastede straks en fatwa over os selv, for det havde vi fortjent!

bagefter gik vi igang med at salte flæsk ned til vinteren. vores egne italienske version. pancetta. læs mine læber. pancetta. gå aldrig uden om, men lige ind i! orksadnda!

flæsk
rosmarin (en trillebørfuld)
salvie (en halv trillebørfuld)
salt (nok til at slå en skoleklasse ihjel)
krydderier (vi bruger sort og hvid P + laurbærblade)
30 fed hvijløj

alt - pånær flæsket - kværnes i processor. eller morter hvis man altså er den type der heller ikke tager en hyrevogn, men stadig foretrækker en drogé.

dæk flæsket helt til i en container der kan holde til den slags. ikke alu. alu har det skidt med salt i så lang tid! lad det ligge i 10-20 dage. under låg og lidt halvkøligt. ikke varmt tevvartefælde! tag op og børst væde og halløj af. giv den bind for øjnene og bind den til en stang. lad den hænge der. lige dér, indtil du ikke kan lade være med at sætte tænderne i den eller kysse den med tunge og hele pivtøjet. so to speak.

sådan her så det ud. på krigsskuepladsen. her til aften. i en lille lejlighed i århus c.

kastanjetto eller en drøm om lyon

efterårsferie. andreas holder sin første ferie fra skolen. fjordsgades skole, århus c. 8000. lidt lissom pippi der begynder at gå i skole så hun kan få lov at holde ferie. sårdet stander fedt at gå i skole. når man sårn lissom kan holde ferie fra den. engang imellem.

andreas og jeg er ikke ligeglade med mad. langt fra. vi går vel op i det endda. så i dag har vi været ovre hos kong kim i guleroden og købe kastanjer som skal med en tur til viborg. op teminmådder! og det er en overraskelse så det sir vi ingenting om te nogensomhelst.

et x og lidt salt. en ovn. kastanjetter og drømmen om lyon med en helt særlig kvinde.

kulinaria update live: de blev tedeher!

stemninger fra et køkken

i det dystre hjørne. der ligger disse radiser og la'r vær med at hygge sig. til gengæld ligger de i en masse vand og er helt rene. det er noget mærkeligt noget, når man blir træt af nordisk cool og absolut må se tingene i et andet perspektiv. dagslys nej tak. lys i det hele taget? nej næsten ikke engang, tak.

ny serie: jeg si'r det IKKE!

mange tror at vi kokke lever af et par trøfler og en hummer sårn til hverdag. vi har jo en art adgang til de bedste og mest eksklusive råvarer i verden - og ofte til en langt lavere pris igennem vores betroede forhandlerne. et fint og fornemt liv, ville det være!

jeg vil nu afsløre, igennem en række dokumenter optaget helt ude i virkeligheden, at dette ikke passer. ofte hænger det faktisk sammen på den præcis modsatte måde. det er ikke så få aftener, hvor der er blevet arbejdet med pipetter, moulis og vakuum-maskiner, som er blevet afsluttet med en 6pakke fra 7-11 og en ristet hot dog i en eller anden lokal pølsevogn. der er sågar blevet set kokke i en familiedrevet drive-in restaurant (eller noget i den stil) på grenåvej i en forstad til århus. ja, det er sandt!

og hvad der er endnu værre! vi er mange kokke, der har et sygeligt og stærkt problematisk forhold til hvad man i den fede befolkning kalder 'skod-mad'. men vi indrømmer det helst ikke. lidt lissom da riis, hamburger og holm på et sent tidspunkt krøb til epo-korset, har jeg nu besluttet mig for at rense min dårlige samvittighed i det offentlige rum. here goes:

ja, jeg har spist kalles kaviar. ja, jeg synes det smager godt. jeg synes faktisk det smager fantastisk. jeg kan hvisjæaltsåskalværeheeeeltærlig, ikke engang styre det når jeg har en tube i køleren. den overlever sjældent mere end et enkelt døgn i min varetægt, så er den suget ud af tuben - direkte i kæften. jeg elsker det stads, med den mærkelige bitre og kunstige røgede smag. og nej, jeg spiser det ikke for at køre hurtigere på cykel. jeg spiser det fordi jeg ikke kan la' vær!

håndmadder

min alltime favorit til frokost. altså ved siden af pariserbøf og tarteletter. og røget sild med æggeblommer - solen fra bornholm.

men altså, jeg elsker håndmadder. også i deres forfinede højtbelagte version. vores store tilskud til verdenskøkkenet i øvrigt.

jeg har faktisk i flere år drømt om at lave en skarp smørrebrødsrestaurant på lower east side, manhattan. og en i hamburg.

de to byer skulle have smørrebrød synes jeg. de trænger jo til det, ikke? i new york city skulle der noget design ind over, selvom jeg faktisk er dødtræt af det minimale, danske design. det keder mig frygteligt.

i hamburg lidt af det samme, men med noget højblankt sort også. sådan lidt som en lingeri-butik. woolford, tænker jeg. sådan en butik, bare med smørrebrød. på gammelt service fra bing & grøndal etc. skarpt og rundt på samme tid.

her er 4 af mine hverdagsfavoritter. dyrlægen, den pæne mand. hamburgerryggen med mayo og karsegræs, rulledrengen med det samme og rustbøffen med grov remo og et helt læs peberrod. de ristede løg mangler på den sidste, det ved jeg godt. men der var sku ikke flere!

remofarvelade

jeg arbejder i øjeblikket temmelig meget sammen med rc-media i vejle. indtil videre har vi hovedsagligt arbejdet med emballager. emballager er for mig en helt særegen kategori inden for madbilleder. antallet af eksponeringer af billedet på en emballage er ekstremt højt. da jæ var bette sad jeg morgen efter morgen og stenede over æsken med solgryn og kartonet med mælk.

her lavede vi et billede til en ny remoulade til det danske marked. yes, det gjorde vi nemlig! billederne af pilfingeren at work er taget af kirstine toftegaard pedersen fra rc-media.

3 dage ved ovnen

i går fejrede vi andreas' første skoledag på n. j. fjordsgades skole, frederiksbjerg, ååååårhus c!

andreas, lise og jeg. vi fejrer igennem når vi fejrer, så derfor lavede vi i fællesskab lasagne big fuckin' time! vi har lavet en orn'li syg røvfuld af det stads. lasagnechok i 3 dage i træk, med start i går aftes. oppustet venten ved ovnens vindue. er lasagnen snart fæææærdiiii???

juletid

(total julestemning i studiet - foto: macbook)
hos os der laver billeder af mad kommer julen før end hos de fleste. f.eks. foregår der netop nu optagelser af risengrød og risalalalamande. ja den er god nok. for at være i tide med trykte sager og andre slags (sager altså...) vi har også lige sunget en julesang i studiet. det var kønt!

lyon, gap, grenoble

i næste uge skal jeg til frankrig og tage billeder af cykelløbet dauphiné libéré. det har jeg netop fejret med en salat så fransk som noget. og så blev jeg mindet om dejlige franske sager. fransk lingeri, franske kys og den slags. det ser lyst ud gør det.

salaten er en chevre chaud - varm gedeost. den går sådan her:

daggammelt brød i skiver
gedeost oven på og ind i ovnen under grill

vinaigrette af hvidløg, dijon, æblecidereddike, citronsaft, xxx jomfru, salt.

vendes over bladene - her en flok samsinger fra torvet på ingerslevs boulevard, frederiksbjerg, århus c. og nogle hindbær sneg sig med for sjov.

græsset

fri øvelse med varer fra ingerslevs boulevard, frederiksbjerg, århus c.

grøn som græsset - asparges fra samsø & timianblomst-the.

Fotograf: Anna Overholdt - Skovdal & Skovdal.

se min kjole - rød

fri øvelse med varer fra ingerslevs boulevard, frederiksbjerg, århus c.

rød som solen

Fotograf: Anna Overholdt - Skovdal & Skovdal.

frie øvelser - orange

fri øvelse med varer fra ingerslevs boulevard, frederiksbjerg, århus c.

orange

Stjernefotograf: Anna Overholdt - Skovdal & Skovdal.

Madpakkemad

Madpakker er en del af hverdagen her i huset. Hver morgen 2 stk. En til frokost og en til eftermiddagsmad. I børneren forståes. Andreas skal i skole til sommer - fjordsgade, frederiksbjerg, århus c. Så madpakkeriet kører videre i årevis.

Og vi kan li' det ka' vi.

Andreas er med til at lave pakken mindst én dag om ugen. Den dag spiser han næsten altid det hele. Så inviter ungerne til at være med - det kan de li' og pludselig kan de sgu også li' maden i pakken.

Frokostpakken indeholder hver dag - imperativt: parmesanblokke, oliven, groft brød, gulerødder (i forskellige former - forandring gør en forskel) og pistacienødder. Og så en fri øvelse.
Den her er fra en dag hvor Andreas selv bestemte. Rugbrød, olivenole, tomat, parmesanflager, rucola. En smule, for den kan jo godt være lidt hidsig. Selvlavet af en dreng. Kaffen er min, jeg skulle nemlig lige ta' et billede. Espresso + mælk.

Den mellemste tredjedel - restemad #3

Kan bruges som bind for øjnene - eller bund i pizzaen. Her illustreres den sidstnævnte model sammen med tomat, hvidløg (ikke koge!), mozarella, ansjos, oliven. Efter ovneren fik den også parmesan, olivenolie, knassalt og sårt peber. Så skal jeg fanme love dig, at oss' jeg kan bli' din pizza-ven og et ;-) til Hilmer.

Den sidste 3djedel blev til boller op, boller ned.

Smukke mennesker på NODADE

Hold da kæft - jeg var lige inde på facebook og se hvem der havde tilmeldt sig ferniseringen af NODADE på fredag. Og det er ENE smukke mennekser! Nu glæder jeg mig faktisk allermest til at se på de her mennesker - for de ser godt nok blændende ud. Kom selv forbi og se lidt på dem hvis din fredag er åben! Café Englen, Århus fredag d. 13. februar 2009 kl. 16.

Det vides desuden nu med sikkerhed, at man kan se værker lavet ud fra følgende fabelagtige, håndholdte og endda mundblæste designere: Anna Olivia, Rikke Jakobsen og Charlotte Hargreave.

Designet er på venligste vis udlånt af kongen Kim i Guleroden og Helene i 1+1 design.