'så tag hen på osteria dell'orsa' sagde hun. og fortsatte en fortælling om den bedste håndlavede pasta i bologna, umberto eco og cykelryttere. 'ok så!' tænkte jeg og gjorde hvad hun sagde. 2 aftener i træk. og hvis ikke natten efter bød mig at sove i en lille fiat på toppen af et bjerg, ville jeg have spist der igen for 3. dag i træk. det er et fantastisk sted. og urimeligt billigt. hver dag nye retter. hver dag samme stemning. jeg kunne drive rundt dér resten af tiden.
