Viser opslag med etiketten Dario Cecchini. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Dario Cecchini. Vis alle opslag

torsdag den 23. april 2009

Favorit kød - favorite meat


Hvis man ser bort fra mellemkødet, er mit favoritkød nakken på et svin. Den er fed, senet og umedgørlig. Uskøn, men med et vindende væsen. Sådan lidt som jeg selv.
Hvis den behandles rigtigt, med lange blide strøg - så transformerer den sig til et stykke kød uden sammenligning. Mørt, saftigt, smagfuldt. Den magiske nakketemperatur er 75 grader. Hvis nakken kysses af højere grader, så falder den fra hinanden. Og det har den god tid til. Jeg giver den 16-22 timer. I et bad af sødmælk, smør, havsalt og salvie.

Denne nakke stammer er fra min ven Dario Cecchini i Panzano, Chianti. Her bor han med sin kone Kim (fra USA) og de driver et FANTASTISK sted. Check det ud hvis den står på Toscana til sommer. Og send mig gerne et bip, så sørger jeg for at de ved i kommer. Det er som noget i en drøm at være gæst hos dem!



Transvelation: My favorite piece of meat is the rough cut from the neck of pork. Its fat, chewy and fantastic. These roasts are from my friends in Toscana. Dario Cecchini, his warm and friendly wife Kim and all the staff of the Macelleria Cecchini in Panzano, Chianti. Go and visit them if you are around Toscana this summer.

Check il macellaio out HERE!

torsdag den 2. oktober 2008

Modlys



I skarpt modlys står tingene engang imellem aller klarest. På sådan en mærkelig facon.

Nogle gange kan en kreativ idé lyse så skarpt at man ikke kan se andet en den. Heller ikke hvordan den skal blive til virkelighed. Og idéer kan jeg få. Det er sgu ovenikøbet en af de ting jeg er rigtig god til! At få en skarp idé! Men så er jeg nok knap så god til at få den sat i drift. Altså - hvis stalden begynder at lugte af hverdag - så spæner alle mine heste videre til den næste lysende idé-oase. Og så er det godt at have nogle gode ryttere til at tage sig af idéernes retning. Og det har jeg!

I idéernes blændende modlys så jeg så her til morgen hvilke projekter der står foran realiseringens barske prøvelser:

-nordisk mad på danske designere (top-hemmeligt)

-det store (hemmelige) ketchup-projekt

-kogebogen til børn - og deres forældre. 'Barn - kend din ret!'

-Dario goes to DK!

Ja, så ved i det...