fredag den 27. februar 2009

fennikel finocchio fennel


Fennikel er min favoritgrøntsag. Den er fantastisk anvendelig. Den egner sig til de fleste tilberedningsformer. Rå, pocheret, dampet, kogt, saltet, syltet, stegt, braiseret osv. Den kan altså både pandes, grydes og ovnes.
Den er desuden smuk som en kvinde. Dens svulmende swung minder mig om noget man vender sig efter på gaden. Den er sart og feminin i sine lyse grønne nuancer. Og den smager fantastisk. Lidt anisagtig - det er ikke til at komme udenom. Men afhængig af tilberedningen transformeres dens smag og konsistens betragteligt. Fra den frækkeste blødhed til sprødt der knækker.
Gå efter flotte eksemplarer uden misfarvninger og slattent 'hår'. Den skal knejse stolt og være næsten hvid i de lyseste områder. Rå passer den fantastisk sammen med svin, lam, olivenolie, salt, tørret svinesalami, trøffel, citron og gulerødder. Det er en art omni-grøntsag der har det godt sammen med andre, uden at være bange for at være alene.

2 kommentarer:

Lillemor sagde ...

Jamen, hvis kvinder er lidt som fennikel, eller omvendt, så er jeg nok den med misfarvningerne og slattent hår. Og lidt anusagtig. Tø hø.

Jakob Kristian Sørensen sagde ...

puuhadada....