tirsdag den 3. marts 2009

rrrrasp - restemad #5


Det er med at få fanget brødet inden inden det bliver pelset og blødt. Når det nærmest ikke kan ristes spændende mere kan det bruges til noget helt andet. Noget hvor det præcis er den tørre spødhed der er interessant. Det er rasp - her bliver det til rasp med smag.

Skær brødet i skiver og læg det til tørre i køkkenet. Gerne et lunt sted - i solen feks. - og afgjort et tørt sted. Hvis du har tænkt dig at koge dampende fonder de næste par dage er rasp ikke dit projekt! Lad det tørre helt ud så det knækker sprødt.

Når d
et er tørt smider du det i fodprocessoren og tilsætter lidt rosmarin (eller en anden hård krydderurt) - frisk eller tørret. Og så kører du løs til det hele er findelt og ligner grov rasp. I et tætsuttende glas og ind i skabet med det.

Rosmarinrasp er dejligt vendt med revet parmesan, salt, sort peber på et stykke fisk. På auberginer der skal steges. Eller omkring gudsforladte kyllingebryster - hvis det altså er den slags bryster man foretrækker...

Ingen kommentarer: