
Midt i havnearbejdet med pastinakker og makrelhoveder fik vi en kop kaffe. Af de her Ikea-krus. De er nu ikke specialt gode til kaffe, men de er gode på havnen med Gunnar Tor. Og så er de helt utroligt gode til iskold (og det mener jeg!!! max. 2 grader) mælk.
Når jeg, midt om natten, sniger mig ud i køkkenet, som en listig kalv efter mælk; så er det altid og uden undtagelse Ikeas plastik-børnekrus jeg nyder mælken af. Wow det smager godt - det er helt vildt!
Og sådan er det - vin er bedst i Spiegelau og Riedel.
Komælk er bedst Ikea!
Ikea Kitchen Couture - navnet er altså bare noget jeg har lige har fundet på... Men alligevel, når Ikea engang falder for navnet vil jeg virkelig gerne være med til at designe linjen. Jeg forestiller mig en jakob-designet køkkentøjslinje i plastik, træ og billig... Men yderst brugsom for kokken, tyven, konen og hendes elsker for den sags skyld!
