skip to main |
skip to sidebar
ja, nu er de her igen. de sure opstød jeg får når jeg går amok i blodappelsinrus. det starter hvert år. en af det første dage i januar, ikke. så går jeg over til kim med guleroden og spørger ham om de er kommet. det er de aldrig, og det ved jeg også godt. det er mest fordi jeg ikk' ka' la' vær'. (4 apostrofer lige efter hinanden ser mig noget kluntet ud) men så ved han at han skal ringe når de er der. blodappelsinerne fra sicilia. jeg kan ikke styre det. jeg æder dem grådigt som var de en kvinde. cheeeses greisd de er gode!
2 billeder. af vores pancetta og vores salsicce. det er anna fra skovdal & skovdal, og hun har gjort det godt!
hvis man tør. så kan man komme på kursus i pancetta og friske pølser fra hakkeren. ring eller skriv. det er skide skægt!
jonas og jeg har lavet sardiner. ud med tarme og andre lækkerier og på med lidt mel. og så friteres der i olivenolie. løg og surt på. de har trukket hele natten og skal spises. i dag!
HUSK MIN INDSAMLING - HJÆLP MIG AT HJÆLPE!
Haïti. Katastrofer. Sult og rædsel! Det er ubærligt for os at være vidne til skildringerne derfra, men uden sammenligning med det mareridt som børn der mister forældre og forældre der mister børn oplever. Og for dem, er det netop disse rædsler som de oplever livet tilbyder dem. I dag. Nu.
Vi er priviligerede her hvor vi bor. I Europa. Vi vælger hver dag hvad vi har lyst til at spise med vores familier. Wow. Tænk på hvis bare én manglede ved bordet i aften. Èn der aldrig ville komme tilbage til måltidet igen. En tom plads der ikke ville kunne udfyldes.
Hjælp mig med at hjælpe. Jeg har startet en indsamling under Dansk Røde Kors. Jeg har en måned til at indsamle 5.000 kr. Send en tanke og en sjat til dem der har brug for det. Tak!
Og send meget gerne opfordringen rundt til venner, madglade og andre med hjertet det rigtige sted.
Indsamlingen ligger HER.
Tak til IDA for første fine bidrag!
Tak til TOVE for et meget stort bidrag!
Tak til CECILIA & ANDREAS for et fantastisk dejligt bidrag!
i mit køkken står, hænger og ligger der ting overalt. jeg er et egern. nånå. et egern? ja, jeg gemmer og samler og kan ikke smide ud. og det gælder desværre vist på alle fronter. altså at jeg ikke kan smide ud.
well. i mit køkken kan jeg til gengæld bruge alt jeg ejer. nogle gange i hvert fald. nogle ting kun nogle gange. men alt er engang imellem i brug. mange af tingene er gamle og samlet op fra udsmidningsbunker i de restauranter jeg har arbejdet i.jeg kan godt lide ting man kan se er i brug. jeg er ikke til nyt børstet stål (busted stål?), som helst ikke må bruges oguhahvisdetfårenridse! jeg har selv ridser i lakken og ser vel også godt brugt ud. som et skærebrædt som der skæres på. eller en gammel sølvske. nok mest en gammel sølvske. for hvis den får lov at vælte sig lidt i modne tomater fx. så skinner den igen! næsten så man blændes. det kan en gammel sølvske. i modsætning til børstet stål, designervåben og plastic.
(waddaskank!?)
jeg er tilbage. im back. ved ikke helt fra hvor, men tilbage er jeg. det samme er duften i vores køkken. kogekødet simrer, og den får en fra boven. ja den gør nemlig så. det er lidt som at slumre. simreslumre. gryden. den har stået og slumret siden jeg skulle til møde med anna fra skovdal & skovdal over middag. vi holdt om noget med energii. altså energi. i. om kød, salt og lange tider. mere om det senere. mere også om slumrekød og bov. senere.
senere er nu. det minder duften fra i går aftes mig om, imens jeg lader kammeret med espressobønner. den hænger her endnu, duften. vi var 3 der spiste en helt klassisk ret. oksebov, et godt stort stykke. brunet af og så i selskab med gulerødderne, skalotteløg og et helt hvidløg. vand, vin, eddike. peberkorn også ja. op og simre en time v. frokosttid. luk'r'sluk så den trækker i 3. derefter op igen og simre (ikke et sekund mere end det dersens slumrende simreri - ingen kogning!) i 2-3 timer. stille og roligt som man sir. 'må jeg få mere kød?' sagde villads, og andreas ville også mere. det var væk, men der var stadig sovsen - det mørkebrune fluidum - og skokker, rødder og kartofler tilbage. 'må man mose?' ---> ja fanme da ja!
i den del af italien der ikke er toscana. lad os bare kalde det for resten. altså af italien. der kalder man de der så bor i toscana, for bønneæderne. det'fordi. de spiser herre mange bønner.
nånå.
jo, altså. de spiser frexmpl en forret der består af tun i jomfru, rødløg, mere jomfru, bred pernille og cannellini-bønner, som er hvide.
de spiser også ræddi mange ceci. det er kikærter, og dem er mange mennesker glade for. kogt i 3 timer, jomfru + citronnus så er den hjemme. salt også.
jaja.
og stooore hvide bønner. butter beans for nogle, lima bønner for andre. dem har jeg lige brugt en håndfuld af. til mit og mit sidekicks aftensmad i går. lammekølle - der rækker til omkring 17 dage for en på 6 og ham på 37 - kartofler, rosmarin, hvidløg. den kender vi allesammen, og det med gode grunde. og så bønnemos. 150 gr. store sataner (bønner) udblødt og kogt i smadder. 1 fed hvidløg, 1 dl. jomfru, 1 håbefuld håndfuld persille. sale, peppe. wrrruuum i en blender. hovsa ja. citron også, natürlich. og så noget sprødt - crostini for os - til at samle det op med. så er man faktisk mæt inden det lam dér er færdigt. jamanerså.
det er unbegreiflich, som de siger henne i hamburg. unbegreiflich at han bliver ved med at svine. men det gør han altså, ja han gørså.
pancettaerne (vældig spøjst ord) er ved at være mere salte end vejene her på frederiksbjerg, 8kc. og nu snéer det sgu igen, ikke?. godt man har masser af flæskesvinekød der hænger og dingler fra kroge i ens køkken, så man har en nogenlunde chance for at holde juleflæsket på siderne.
og sådan her ser man for eksempel ud, 2 dage før man skal hænges.
butikken er åben igen. 'the holga dot chef' er tilbage i trøjen, om han så må sige.
der er sat ny pancetta over. dobbelt portion, den første blev revet væk af gæster, dreng og familie. denne gang med timian, rosmarin, salvie og sale marino fino. jææs! 15 dages saltning. 10 dages tørring. tak, ja tak!
det bugner i jakobs slagterbutik!
tilfældigt! mon dog? men i hvert fald. jeg opdagede det da jeg lå og læste i min gamle franske kogebog (fransk kogekunst, bearbejdet af conrad bjerre-christensen). bogen er en gammel sag fra 1968, og fyldt med fantasier og drømme om store retter og blå bjerge. men så var det jeg kom jeg i tanker om det. at jeg faktisk havde alle ingredienserne til en cassoulet.cassoulet en en bønneret fra languedoc. en egnsret, som man nu om dage ynder at benævne retter der er blevet lavet i årevis. og deres kvalitet - egnsretterne - er netop at de stort set ikke er blevet ændret i generation efter generation. ofte har de rødder i en langt mere sparsommelig og nøjsom levemåde, end den vi fyrer af i dag. så man kan sgu endda gå hen og lære lidt om konservering af fødevarer, når man går og skruer i egnsretter.
ude i køkkenet. jeg kan høre at det snurrer i gryden. med hvide og grønne bønner. flæskekød, andeconfit fra i sommer, hjemmelavede fennikelpølser, laurbær, timian, pancetta nostra og lidt af køkkenskinken der snart er væk. det er hvad der kommer i vores cassoulet i dag.
vi endte sådan her.
i et dystert miljø i den indre by. århusbyen. dér bobler det omkring andys lår. vi laver suppe. andysuppe. med laurbær (de er fresh) og gulerødder og skalotteløg fra kims gulerodsbutik. nåmendetfordi! andreas fik en urtekniv af nisserne her til morgen. og den har han sgu ønsket sig i pænt lang tid! så nu skal der skæres 1001 nats drømme i små bitte stykker. de skal nemlig ned i suppen når den har kogt hele resten af dagen. og suppen bliver mørk og dyster. som en samvittighed kan være det. eller et sind. mørkere end skyggen.
og så skete der det. at vi lege snak-omvendt. og drengene sagde at det var en dårlig suppe og at jeg var rigtig dårlig til at lave mad, fordi jeg ikke var kok. og jeg sagde noget med at de va piger og ikke spillede fodbold. men - i suppen. nede i suppen skvulpede de her sager rundt: frisk grønkål, spidskål, grønne bønner, havreflager, en af de tørrede pølser i små tern, andys plukkede lår og masser af orange hokkaido i små bitte bitte tern.
et vildt svin. ikke? det er skide godt ja! 2 kg. svinevildt. 1 flaske rødvin. 20 fed hvidløg. 5 store gulerødder. 4 dl. ekstra jomfruelig olivenolie. 18 timer ved 110 grader under låg. på den tid kan alle nå at rulle pasta og skære fine pappardelle ud.
