ska' vi lave muslinger?

ja det ka' vi fanme da godt! svarede jeg ham. 'det er jo min livret' sagde han i det samme 'sammen med bollerikarry'. jo, jo. det ved jeg. så det gør vi sgu da. hvordan skal de være? 'med karry. lissom dem vi fik i københavn i sommer. davids muslinger.' det sagde han, så sådan lavede vi dem.

olivenolie, skalotteløg, fennikel, hvidvin, karry, fed fløde, persille.

ny pancetta

der er sat ny pancetta over. dobbelt portion, den første blev revet væk af gæster, dreng og familie. denne gang med timian, rosmarin, salvie og sale marino fino. jææs! 15 dages saltning. 10 dages tørring. tak, ja tak!

det bugner i jakobs slagterbutik!

porchetta

en aften her for nylig. den anden dag, ikke? der ville andreas og jeg lave noget lækkert. det var vi enige om. derfor lavede vi porchetta.

porchetta laves egentlig af slaget. altså det der udgør det yderste af selve vommen. det der lissom holder på det hele. men vi laver det af svinenakke som vi skærer ud så det kan rulles sammen om ting&sager. Det er noget min ven jonas gør, og så gør vi også! vi ruller kødet sammen om citronskal, rosmarin, sort peber og salt, og så steger vi det bedste vi har lært.

cassoulet

tilfældigt! mon dog? men i hvert fald. jeg opdagede det da jeg lå og læste i min gamle franske kogebog (fransk kogekunst, bearbejdet af conrad bjerre-christensen). bogen er en gammel sag fra 1968, og fyldt med fantasier og drømme om store retter og blå bjerge. men så var det jeg kom jeg i tanker om det. at jeg faktisk havde alle ingredienserne til en cassoulet.
cassoulet en en bønneret fra languedoc. en egnsret, som man nu om dage ynder at benævne retter der er blevet lavet i årevis. og deres kvalitet - egnsretterne - er netop at de stort set ikke er blevet ændret i generation efter generation. ofte har de rødder i en langt mere sparsommelig og nøjsom levemåde, end den vi fyrer af i dag. så man kan sgu endda gå hen og lære lidt om konservering af fødevarer, når man går og skruer i egnsretter.

ude i køkkenet. jeg kan høre at det snurrer i gryden. med hvide og grønne bønner. flæskekød, andeconfit fra i sommer, hjemmelavede fennikelpølser, laurbær, timian, pancetta nostra og lidt af køkkenskinken der snart er væk. det er hvad der kommer i vores cassoulet i dag.

vi endte sådan her.

hell o andy

i et dystert miljø i den indre by. århusbyen. dér bobler det omkring andys lår. vi laver suppe. andysuppe. med laurbær (de er fresh) og gulerødder og skalotteløg fra kims gulerodsbutik. nåmendetfordi! andreas fik en urtekniv af nisserne her til morgen. og den har han sgu ønsket sig i pænt lang tid! så nu skal der skæres 1001 nats drømme i små bitte stykker. de skal nemlig ned i suppen når den har kogt hele resten af dagen. og suppen bliver mørk og dyster. som en samvittighed kan være det. eller et sind. mørkere end skyggen.

og så skete der det. at vi lege snak-omvendt. og drengene sagde at det var en dårlig suppe og at jeg var rigtig dårlig til at lave mad, fordi jeg ikke var kok. og jeg sagde noget med at de va piger og ikke spillede fodbold. men - i suppen. nede i suppen skvulpede de her sager rundt: frisk grønkål, spidskål, grønne bønner, havreflager, en af de tørrede pølser i små tern, andys plukkede lår og masser af orange hokkaido i små bitte bitte tern.

ragu cinghiale

et vildt svin. ikke? det er skide godt ja! 2 kg. svinevildt. 1 flaske rødvin. 20 fed hvidløg. 5 store gulerødder. 4 dl. ekstra jomfruelig olivenolie. 18 timer ved 110 grader under låg. på den tid kan alle nå at rulle pasta og skære fine pappardelle ud.

salsiccia

min homie og jeg. os to. vi har lavet pølser i dag. og nogle trækker måske på båndet nu. men det har vi altså. vi har talt om det hele ugen. at vi skulle følge op vores pancetta nostra. med mere nostra ditten og nostra datten. og det er ikke fordi jeg ikke er klar over hvor meget far-overskud den slags signalerer. for det er jeg. jeg bor midtindeni den del af byen med flest speltitiskekorrekte kvindemennesker. ja for fanden. og dem og jeg kan nok ikke blive enige om en skid, men det er også komplet lige gyldigt. her er nostra ditten und datten en del af den gastronomiske opdragelse på hverdagsplan. vi ved hvor tingene kommer fra og hvordan de laves. og den er ikke længere end det. intet posh.

det så sådan ud og opskriften er: 1.5 kg. svinebrystflæææsk, 600 gr. røget svinebovsnitte, 2 spsk fennikelfrø, 2 spsk. salt, 2 spsk. friskkværnet sort peber. kør på den grove hakker. i tarmen og på panden. det er knalderlet!

mortenokbo

kondenseret mælk. hvis man putter en tsktskfuld i sin espresso har man en café bon bon. den har jeg taget på af siden jeg opdagede den. tyk sød mælk og espresso. jo tak, så stik mig da sårn én!

i dag havde jeg besøg af mine cykelryttahbogskompaner. mortenokbo og perpetri. jeg har købt den her kondenserede mælk. mest fordi jeg godt ka li den slags, og aller allermest fordi jeg er helt vild opovenihjarnen med den her emballgae. en rejse tilbage i tiden. jeg forestiller mig at det russiske firma der laver den her mælk (og formodentlig sælger det som modermælkserstatning i afrika) også er hovedsponsor for et cykelhold. et 2. rangs cykelhold velsagtens. faktisk ved jeg, at det er andenrangs. for det er kun andenrangscykelhold der kører i de farver.

jeg ved ikke helt hvad der kyrilisk står på forsiden af dåsen. mortenokbo mener at vide, at der står mortenokbo.

la pancetta nostra!

når jeg læser den overskrift jeg selv lige har skrevet, kan jeg høre et hårdt hæphåpbeat med skrald på lilletrommen. jeg tænker på la coka nostra. hårdkernet hæpop som jeg hørte ovre på roskilden i sommer.

her går den ud på en anden måde. pappardelle med vores pancetta. andreas' og min. vi har fanme gjort det - og efter 4 uger i salt og urter er den mere end klar. den smager freakin' fantastisk! pappardelle. pancetta nostra. hvidløg. løg. olivenolie. parmigiano reggiano.

la gioia nostra!

ps. vi gemmer resten af pancettaen til i næste uge. der kommer en kær ven hjem fra en elendig tur til frankrig. og så skal han fanme ha pancetta. og vino. og mere end det! ja han ska!

pancetta finito

yes, den har ligget rigtig længe i salt og urter. vi har kigget ned til den næsten hver dag, og der har hængt en tung duft af hvidløg, salvie og rosmarin i en lille måned nu. her til aften kom den op af sit saltbad. den er helt fast i kødet. velduftende og man har fanme lyst til at sætte tænderne lige i.
nu hænger den til tørre. ved siden af skinken fra netto og pølserne fra slagteren. chesses greisd. goddemit! vi glæder os til at smage på den!

yo remo!

nåmensåigåriggå, tovviibilka!
jamen det fordi. og det ér derfor! vi tar normalt ikke i bilka vel? nej. sårnnogen er vi slet ikke. vi er jo bohémer og jæveeeejsnartikkhva! men vi var lige i nærheden, for nogen skulle have cykelbukser. og strømper og drikkedunk. fra astana. ingen andre. hun VIL hastana! og det har de i TREKbutikken der altså ligger klods opppa bilkaja. og sårhvaret, de tog ikke mit misbrugte mastercard i trek. så sa'e han at de havde en hæveautomat over i bilka. og så tog vi derover. og det var altså derfor vi var der!

inde i bilka var der et bjerg. af remoulade. et remouladebjerg. yes, og jeg har lavet emballagefotoet. det står der faktisk noget om længere nede på denne rulle. noget med pilfingeren på arbejde.

sårn et remouladebjerg ser ganske imponerende ud. og man kan da faktisk godt imponere en kvinde lidt med sårn et. for hvor mange andre mænd kan egentlig prale af at have lavet et helt remouladebjerg? eller i hvert fald at have været med til det? hvem ka?

m'erika

also. for lissom at få jer til at læse hvaderstår. så gør jeg lige sådan her. smider et link til det der står lige neden under. 'duska manipulere dem jaggob' det sagde ham fra reklamebureauet tema. 'skub dem rundt i manegen uden at de opdager at vi sidder og kigger på dem, mand'. det sagde han oss! 'holddakæft det lyder smart' tænkte jeg - og så gør jeg så sårn her: læs her!

for nylig faktisk - 2

for nylig faktisk

jeg har i samarbejde med martin bjørn fra martin bjørn (martinbjoern.com) og frontal lab fra frontal lab (frontallab.dk) lavet lidt for dansk supermarked. to små kogebøger. ikk så store igen. men flotte...