onsdag den 7. december 2011

afscheid van superfoods


Jeg har netop været i Belgien med min ven Morten Okbo og den tidligere cykelrytter og nuværende sportsdirektør Brian Holm. Det var en fandens hyggelig tur, og jeg hørte røverhistorier om det vilde vesten - som Belgien var i 80'erne. Cykelryttereventyr, røverhistorier og masser af kilometer på de belgiske småveje - som også kaldes cykelsportens tekniske og taktiske universitet.

Et af de besøg vi var på, var hos Holms gamle værtsfar, Vic. Han er flamboyant flamlænder og hans navn udtales 'fik'.

Vic kan fortælle historier. Saftige historier! Nogle få af dem lagres indtil de kommer i det engelske cykelmagasin Rouleur - resten bliver i det nordlige Flanderen, hvor de sådan set har det bedst.

Well, grunden til at jeg trækker Brian Holm, Vic og rejsen til Belgien ind i den her sammenhæng er, at han som reservefar for blandt andre Brian Holm, jo har stået for cykelrytter efter cykelrytters daglige kost. For når man bor hos Vic får man god hjemmelavet mad HVER DAG! Varm mad. Flere retter. Og hvis der er nogen idræt hvor kosten er vigtig, ja så er det sgu professionel cykli
ng. Forbruget af kaloriusser er kolossalt - en normal træningsdag da Holm boede i Belgien løb let op i 250 km. Kroppen belastes maksimalt, så et stort indtag af vitaminer og mineraler er nødvendigt og den daglige kost derfor aldrig tilfældig.

Så for mig var det interessant at høre hvad fanden han lavede til hans ryttere. Ikke mindst i en tid, hvor der råbes om superfoods og smarte løsninger der kan gøre dig sund med et snuptag og en blanding af lige dele præcision, kyskhed og letfordøjelig stupiditet. Den ene
dag kan hørfrøolie smattet ud over dine havregryn fikse dit dårlige humør. Den næste er du laktoseintolerant og mælken således livsfarlig. En eftermiddag gør råkost dig til et bedre menneske, på trods af at evolutionen tydeligt beviser, at udviklingen sgu for alvor tog fart da vi begyndte at tilberede vores mad. Sidst på ugen er alle former for kulhydrater gift og den 8. dødssynd en realitet. For mig forekommer det hele som regulær opportun dumhed - tilsat et godt skvæt desperado.

Tilbage til Flanderen - perfekt lagt ud med skrammel og brunt. Adspurgt om, hvad der for ham, var et godt måltid for cykelryttere under intensiv træning, svarede han:

'Eat what you like. But not too much of anything. Always start with a vegetable soup. Fresh made; every day. A new soup every day with other vegetables. Then they would have something all ready there. Then the meat and some more fresh vegetables. Fruit for dessert. Every day fresh fruit.'

Sådan sagde han, med de sproglige fejl og mangler der opstår når vi snakker cykelryttercirkussprog; en blanding af flamsk, italiensk, dansk, tysk og engelsk. Masser af lyde og ord blandet sammen, men alle der har et længerevarende forhold til professionel cykelsport kender det og taler det. Og det lyder ikke helt dumt vel? Variation. Masser af frugt og grønt. Altid noget du kan li', for så spiser du nok. Ikke for meget af noget, men ej heller for lidt. Altid lidt kød eller fisk. Muslinger naturligvis - vi er jo i Belgien. Og frugt til dessert.

Vics køkken

I dag har Vic muligvis haft sin sidste unge cykelrytter boende (og dog..?) til gengæld er hans mor på 102 år rykket ind. Og han laver også mad til hende. Varm mad. Hver dag. Efter samme principper som til rytterne. Vic er selv 72, og ser pisse godt ud.

Da vi kom til hans hjem i søndags, havde hans mor og han netop spist frokost. Grønsagssuppe til forret. Stegt hel kylling med fyldte tomater. Champagne med os til dessert, men det var vist mest fordi hans 'søn' var kommet hjem på besøg en søndag eftermiddag i starten af december. Og champagne er vel i øvrigt også en slags frugt.
Fucking cool ham Vic!

4 kommentarer:

perpetri sagde ...

Den sidder i køkkenskabet den der.

Jakob Kristian Sørensen sagde ...

en in de keuken kast behoort tot de.

Thomas sagde ...

Klasse!!!

Jakob Kristian Sørensen sagde ...

dankeveld