onsdag den 22. juni 2011

madbloggerhelvedet i nord


jeg gør en dyd ud af det. at skrive når der netop præcis er noget at skrive om.

jeg bruger ikke ord på opskrifter. nej, der skal være en historie at fortælle. at repetere har aldrig været min disciplin, ej heller resuméet. hvis der ingen historie er, holder jeg min ellers store kæft!

men hvad så da? og hvorfor?

jomendetfordijo! jeg har længe ønsket at lægge mig ud med det selvtilfredse - og i udbredte stunder oligarkiske - madbloggersociety her i landet. jeg mener fra bunden af mit sortklædte hjerte, at der siges mangt og meget, men mest af alt IKKE EN SKID på de danske madblogs. ikke en skid. der tales i barnagtige vendinger om det ene og det andet, og alt gøres endeligt op i en 'feel-good'-stemning der ikke flytter en hegnspæl nogen steder.

jeg savner madbloggerPUNKere.
vilde sataner der tør noget.

jeg savner indlæg der har en HOLDNING.
indlæg der ikke kun interesserer sig for optimering af trafikken på blåggen, der fordummende nejer pænt og siger JA TAK til tingenes tilstand.

jeg savner REFLEKSION.
over hvad der egentlig sker her i dummark, og som ikke lader andre være alene i skyggen af en selvpromoverende og egooptaget 'jeg gør tingene vildt rigtigt'-tilgang til hvad der foregår i og på virkelighedens komfurer og ovne. der er fanme en lige linie mellem de nye ledvogtere på grænsen til europa, og den konstante selvbekræftelse af, at der faktisk er skide fedt her i det nye nordiske indadvendte køkken.

det er i min optik uden vision og vel nærmest også et tegn på manglende evne - hvis ikke det endda er snæversyn?

jeg bliver træt og ugidelig af det. der sker jo ikke en skid. ikke en skid sker der!


14 kommentarer:

Mettes Mad m.m. sagde ...

Hørt!

Lasse sagde ...

Jeg savner madbloggere der skriver om mad, samt bloggere der skriver med stort efter punktum.

Derudover giver jeg dig ret i at alt er for venligt. Men, hvis du kritiserer de andre, for meget, ryger eventuelle invitationer måske. Og det, vil jo være sørgeligt.

På min blog skriver jeg ikke om det dårlige, men undlader at nævne det. Jeg har ikke lavet bloggen for at tjene penge, udbrede ligegyldige holdninger og for at skabe et navn. Jeg har lavet bloggen for at formidle gode oplevelser m.v.

MVH
Lasse
www.madarkitekterne.dk

Jakob Kristian Sørensen sagde ...

Hej Lasse,

jeg er i og for sig ligeglad med invitationer. jeg takker oftest nej alligevel. at begynde med stort er en detalje der hjælper læseren på vej, og det har jeg ingen intentioner om. at du benytter dine ord og din blog til at formidle positive oplevelser er mere en ethundredeprocent fair og helt gyldigt. det interesserer blot ikke mig. jeg efterlyser perspektiv og tanke.

Anonym sagde ...

Jeg er ikke sikker på, at jeg er enig i, at der ikke sker noget. I dag spiste jeg empanadas med salat af resten af kødsovsen fra den lassagne jeg spiste i går, som i og for sig var resten af en bolo fra forleden. Der er vel tale om en slags udvikling eller afvikling i det kulinariske.
comedam ergo sum
ego igitur manducem
& noget..
MR

Jakob Kristian Sørensen sagde ...

oohhh kære afvikling. elskede afvikling!

Thomas sagde ...

Hehe – pænt sjovt indlæg, Jakob.

Giver dig, at det er en tand poleret – inklusiv det jeg selv skribler om (selvom det ikke lige er mad). Gider personligt ikke at bruge tid på at trashe og skrive om lortevin – gider heller ikke at bruge penge på det. Tror de fleste madbloggere bruger deres tid og penge på samme vis og derfor kommer der ikke et opkast fra et besøg på Rio Bravo, selvom det naturligvis er tankevækkende at tænke på, at det indlæg nu kunne være meget sjovere end endnu et besøg på Noma.

Tror det du søger langsomt kommer – du skubber jo selv på vognen. Det er stadig et ungt medie.

/T

Rasmus Holmgård sagde ...

Hej Jakob

Per dags dato har Madblogs.dk 343 madblogs registreret. Heraf er i hvert fald halvdelen af dem reelle madblogs. Sikkert lidt flere.

Jeg sidder selvfølgelig og bliver trist over, at jeg ikke lige kan nævne to-tre madblogpunkere, men det kan jeg ikke. Måske hvis jeg gjorde mig umage. Men min pointe er i virkeligheden mere den, at jeg ikke har det fjerneste overblik over, hvad den danske madblogosfære egentlig rummer. Jeg har ikke besøgt 343 urler og tjekket, om niveauet for gastronomisk samfundskritik er tækkeligt. Har du? Eller går din kritik på nogle bestemte blogs? Er det fem af dem? Eller tjekker du 20? 50?

Jeg synes, du har en usædvanligt sej og ægte og ærlig og original blog (og jeg er pjattet med dine billeder), men din generelle kritik af indholdet på danske madblogs er for mig lidt som at læse en artikel i information om, at EkstraBladet er en dårlig avis. Forudsigeligt og ubrugeligt. Kunne du ikke fremhæve nogen, du synes gør det godt, som positive eksempler? Eller blive helt konkret i din kritik af specifikke blogs, der ikke gør det godt nok? Det er sgu for let bare at skrive "danske madblogs".

Din oplevelse af selvtilfredshed og oligarki kan jeg ikke genkende. Hvem er det, du mener, styrer noget som helst? Der er nogle, som søger opmærksomhed. Andre, som vil tjene penge. Men styre noget, det er der fandme ingen af dem, der gør. Jeg kan engang imellem få den tanke, at nogen tror, de styrer noget, men det kan vi andre jo stå op og falde ned på.

Det er afgjort sundt med kritik til mediet, og jeg er enig med dig i, at meget kan gøres bedre. Men jeg ville ønske, du ville gå forrest som et eksempel på, at kritik kan være direkte, konstruktiv og praktisk anvendelig, når du nu tydeligvis har noget på hjerte. I stedet for bare at ose løs brok i æteren. Det er der rigeligt af i forvejen.

:-)

Rasmus

Anonym sagde ...

Tja.

Der er ikke noget nyt bitre svadaer, der angriber "det pæne." Det er lige så konformt som det pæne.

Det er let at angribe alt det, der ikke er en selv. Det er meget hyggeligt at læse, og det provokerer da en smule, men så er der heller ikke meget mere i det.

Hvis du skaber det, du vil skabe, så lad andre skabe det, de vil skabe.

Det er fedt, at du blander dig og skubber på med din holdning. Personligt synes jeg, det er sjovere, hvis det bliver mere konkret, mere konstruktivt. Mere indhold.

Når det er sagt, så springer jeg også let og elegant hen over alle blogs, der inderholder hunde, børn og graviditet :-)

God weekend.

Ps. Lækre fotos.

Løwenstein sagde ...

Tror ikke kun det er i madblog-universet det forholder sig sådan... Tror det er et generelt problem...

Anonym sagde ...

Hoert!!!!

MR sagde ...

Hej Rasmus, Lasse og jer andre!
Hvorfor har I så travlt med at fortælle Jacob, at han ikke må fortælle andre, hvad de skal og ikke skal? Må man kaste med vinglas i pandekagehuset?

Nej, jeg har heller ikke checket 343 madblogs. Jeg har besøgt nogle stykker dog. Og selv om jeg ved gud ikke kan se det som en succes i sig selv, at der er mange blogs, så er der mange blogs, og det kunne jo trods alt give en eller anden et håb om en spirende undergrund af trodsige skribenter, ambitiøse madnørder eller vrede gamle mennesker der kastede med det tunge skyts i form af lagkager eller brostenslignende cupcakes. Men hvad sker der på disse her madblogs? Tja - for nu at citere Jacob - så 'sker der ikke en skid'.

Et sammenrend af mere eller mindre kvalificerede blogs med materiale, der gør alt hvad det kan for til forveksling fuldstændig, at ligne det madstof, som det etablerede mediebillede til stadighed er overfyldt af. Hvad dusen skal jeg med endnu flere ligegyldige opskrifter og halv-uskarpe madbilleder? Aviserne er i forvejen fyldt med diverse topkokke og tilfældige madamøbers fremrbingelser i genren. Jeg bliver ikke sulten af det; jeg får kvalme. Hvad dusen skal jeg med denne eller hin madbloggers kønsløse gennemgang af hvad de har spist på en eller anden fancy restaurant? Som om jeg ikke havde rigeligt med at overhøre dagbladenes udgydelser på området. Hvorfor skulle jeg dog deltage i en konkurrence, hvis eneste eksistensberetigelse er, at en madblogger dermed for tiltusket sig et gratis måltid, en ny køkkenmaskine eller fyldt køleskabet op? Jeg har gjort mig umage for i mindst mulig grad at modtage reklamer. Men kan jeg så ikke bare lade være at læse de her madblogs? Joda. Og det kan Jacob også. Men han kan også læse dem og skælde ud. Det er prisen for at udbrede sig i det offentlige rum; folk læser hvad man skriver og mener noget om det. Jacob er i sin gode ret til at skælde. (Det har han vel nærmest pligt til, vil han måske selv mene?)

Bloggen er en enestående mulighed for at være et ekletisk medie. Blogs kan være sjove, alvorlige, saglige, fjollede, enerådende, nørdede, smalle, brede, spændende og en hel masse andet, men de skal være vedkommende og personlige. Det er bloggens beretigelse og mening.

Hvor er de underholdende artikler om livet med (eller uden) mad? Hvor er det skæve blik på egne og andres kulinariske frembringelser? Hvor er det vigtige, der brænder igennem skærmen af bar iver efter at komme til? Danske madblogger over en kam er hverken et journalistisk eller kulinarisk vækstlag - det er en degenering af et eksisterende medieudbud, der ved den søde grød ellers godt kunne trænge til fornyelse.

Men må folk ikke have lov til at have deres blogs i fred og skrive hvad der passer dem og lade dem læse, der har lyst? Jo da. Og det gør de jo tilsyneladende; så det er jo ikke dér problemet er. Men det ændrer ikke ved Jacobs konklussion af, hvad der sker på de danske madblogs; ikke en skid sker der; så hvorfor irettesætte ham for det? Eller endnu værre: pædagogisk forsøge at gøre ham opmærksom på sin kritiks manglende fremadrettede, konstruktive tilgang til emnet. Som var det en skolestil i 8. klasse. Du skal huske at argumentere både for og imod, og komme med konkrete negative og ikke mindst positive eksempler og stave rigtig og starte med stort bogstav efter punktum, først da, når du er blevet lige så gennemgribende alment ufokuseret, lang i spyttet og pæn i mælet som os andre, kan vi tage din kritik alvorligt (hvis du stadig har en holdning til den tid).

Hvad med at forholde sig til budskabet i stedet for måden det er afleveret på, eller grundigheden og legitimiteten af den undersøgelse det bygger på? - Der sker ikke en skid.
Mads

Jakob Kristian Sørensen sagde ...

Kære Mads.

Den larmende tavshed runger så højt, at den kæmper om pladsen med min tinnitus. Jeg fastholder i den grad min pointe, og er ikke blevet mindre arig, særligt ikke af de indlæg der belærende er lagt ud af den ene og den anden Irettesætter. En hurtig - og hverken grundig eller nyttefuld - sammentælling runder de 100 reaktioner på indlægget. Well, det er vel en slags skid, er det ikke? Men den sker bare ikke sådan rigtigt alligevel, den skid der. For den har travlt med - som du jo selv beskriver - at fortælle om vigtigheden af at starte med STORT, at det er usagligt at være ukonstruktiv etc. etc. Dén vinkel underbygger kun min påstand. Sårn set herfra hvor jeg sidder og engang imellem står.

Hvad angår fokus på det gode. De gode oplevelser. En dag på torvet i solen. En godt stegt kaffebønne eller en vin der gør mig både glad og fuld. Frexmpl. Så er jeg sgu da vild med den slags. Helt vild med det. Det er jeg da!
Men. Skal jeg læse en anmeldelse af en bog, et stykke musik eller måske endda en restaurant - så foretrækker jeg en hidsig satan der er blevet personligt fornærmet af elendigheden, og tager både den rustne grovfil og det bestialske sprog i brug. Hey, det kunne jo ende med at gå hen og blive helt underholdende! Måske man endda kunne få chancen for at fornemme hvem der egentlig er indeni bloggen? Måske?

At mine pointer går fortabt i sproglig finurligtet tager jeg som den største kompliment jeg kunne få. Den slags komplimenter smager sgu bedre end god grappa! Og det smager nu ellers godt. Hovsa...

Well. Jeg sidder stadig klar her ved bordet. Til at lægge arm. Kom nu an. Jeg har gode ben, en stram røv og mit ansigt ligner smagen af piller, når jeg løber igennem blot 2-3 madblogs. Der sker nemlig lige præcis og netop kun: ikke en skid!

Anonym sagde ...

MR, jeg må være "en af de andre" - os med dobbeltmoralen, som du antyder.

Min pointer er såmænd bare, at det for mig 1) er uinteressant at brokke sig over noget, der ikke er konkret, og 2) at jeg bliver træt, når jeg rundt omkring læser om, hvad folk mener andre folk bør gøre - også i dette tilfælde.

Jeg burde måske lade være at kommentere i det hele taget, når jeg ikke vil andet. Måske.


Jakob, pjat, ingen rungende stilhed i dette tilfælde. Jeg kan bare ikke finde ud af at abonnere på kommentarsvar, og så er det ikke sådan lige til at huske, hvor jeg lige har skrevet hvad, og om der mon er kommet kommentarer. Andre har det vel ligeledes.

MR sagde ...

Hej spismitsvin,
jeg formoder, at du antyder, at jeg er ligeså dobbeltmoralsk, hvis jeg antyder, at du er dobbeltmoralsk, fordi du siger, at Jacob ikke må sige, at nogle andre (eller os?) ikke har noget at sige?

OK; den lader vi stå retorisk.
MR