jeg beskæftiger mig med professionel cykelsport og mad. begge er grene af livet, hvor doping er et faktum, måske endda et problem. det ene sted mere end det andet, hvis man spø'r mig. men det gør man ikke.
nåmen vi fortsætter med en dialog, sådan lidt filmagtigt.
scenen sættes af to mænd på en lille restaurant i danmarks anden fedeste by.
2 mænd altså. den ene har lige spist. den anden har netop lavet mad til ham der lige har spist. den ene har altså spist den anden mands mad. ikke at den ene mand på nogen måde har taget den anden mands mad fra den anden mand; men den anden mand har lavet mad til den ene mand fordi det er hans job (senere viser det sig, at det er hans job fordi han simpelthen ikke kan lade være med at lave mad, og derfor kunne det jo så altså lige så godt være hans job - altså den anden mands).
'jeg synes dine anretninger mangler noget' siger den ene mand
'hvoffadet?' spørger den anden (mand) 'de ku' godt være lidt strammere' fortsætter den ene 'sådan æstetisk. anretningsmæssigt. ku' de ikk?'
'garanteret' svarer den anden mand, og kigger efter en kvinde, der går rastløst frem og tilbage med en cigaret i hånden.
'nammen, det skal jo se flot ud. maden ikk'? det er jo halvdelen! altså hvordan sårn noget mad det ser ud. det er vigtigt. måske lisså vigtigt som hvordan det smager?' insisterer den ene mand på en prøvende facon.
den anden mand insisterer også. men det er i blikket som stadig er rettet mod den rastløse kvinde.
'helt sikkert' svarer han, og går tilbage til sit køkken. (formoder man. han gik i hvert fald i den retning.)
så har de skønne giganter fået en finger inden for trussen.
på bloggerne. bye bye til det (ytrings)frie rum, og HELLo til sampling, 'test-lige-min-herlige-fabriks-produkter-og-lad-som-om-du-skriver-helt-neutralt-om-det-på-en-helt-naturlig-måde' så det ligner hvad man i reklamebranchen vurderer som ubetaleligt. det man kalder redaktionel omtale.
jeg kalder det SELL OUT - og mister lysten til det her.
sampling fra hatting - bake off fyldt med kemi - det indgyder ikke respekt hos mig! ismaskiner der kan vindes på den og den betingelse - meld dig som min ven og faste elsker - er det mest skolegårdsagtige stunt jeg længe har set.
vil du være min for en femmer?
sådan kan det foregå hvis man er 8 år og på røven i skolegårdens barske klima, men for voksne mennesker der burde bevare deres kritiske sans - i det mindst for at opretholde et minimum af troværdighed - der burde den slags i mine øjne afvises blankt. måske endda med en hånlig latter der kan signalere noget i stilen af 'hvem fanden tror du egentlig du taler med?'
bloggeri hører til i et ucensureret rum, hvor tanker og holdninger har frit spil. at invitere industrien indenfor på den facon, lugter fælt af desperat prostitution og tankeløshed. i hvert fald der hvor jeg kommer fra.
aftrykket et måltid efterlader interesserer mig. altså. det aftryk måltidet laver på en tallerken, et fad, et bord, i et glas, omkring en mundvig eller måske sågar i et cykelstyroverskæg!
det aftryk siger vel noget. rummet måltidet har efterladt på tallerkenen for eksempel. siger det ikke noget om måltidet? om dets substans og dets natur? eller måske endda om mennesket der harindtaget det? jeg ved ikke om det er højt- eller lavtravende. men det interesserer mig.
her er aftrykkene fra et måltid i athen. det danske institut i athen - rune frederiksen - og os fra aarhus in athens. et fint måltid i øvrigt.
jeg skal holde et art foredrag i morgen på BIOS her i athen. BIOS er et kulturhus, og vi er kort sagt 6 danske kunstnere etc., der er hernede for at udveksle erfaringer, kultur og kindkys. fantastisk at se danserne fra IMAGO, som vi havde fornøjelsen af at servere mad for hver aften i festugen. efter lukketid.
jeg har købt ind til 3 forskellige retter jeg skal lave i morgen. jeg har købt fisk, mærkelige muslinger og blæksprutter. alt fra middelhavet. jeg har købt tørrede urter fra bjrgene der omkranser athen. og grøntsager fra det danske køkken. en multikulturel konstruktion der skal prøves in front of a live audience i morgen kl. 16. på bios. det handler om mødet mellem 2 kulturer, og jeg vil forsøge at lade dem mødes i gryderne og ikke bare kindkysse, men simpelthen ved at lade dem tungesnave helt og aldeles igennem. og så se hvad der sker...
jeg købte ind på det centrae marked i centrum af kolossale athen. en fantastisk oplevelse der blæste mig omkuld. jeg er på benene igen nu, og forventer aftenen og natten vil vise en side af byen.
egentlig har vi aftalt, at det med brok er for lavt. for opslidende og alt for krævende. altså, den gode energi er jo ikke lavet at hverken panserglas eller stål.
allora. jeg er lalleglad på trods, og på den facon også nærmest mejslet ud i sten positiv. i hvert fald på en god dag! for at bevare min lallegladsomhed har jeg indført en regel. og det er en ganske enkel regel. der er ingen brok i mit køkken. det er dét, der er reglen.
men undtagelser er til for at bekræfte regler, så sår'n en napper jeg mig altså lige.
fisk. 'hvor køber du fisk?' spørger en. 'aner det ikke' svarer jeg. 'jamen, hva' gør man så?' spørger den samme 'la'r vær' siger jeg på retræten.
men engang imellem. og det er en sjælden gang imellem jeg taler om. dér får man fa'me fisk der er både friske og lige præcis som de skal være. ingen har revet dem i stykker og skamskudt dem med en fileteringsmaskine. ingen lod dem ligge længere end en doven øl tager at drikke. de var der bare. lige præcis som de skal være.
den er væk nu, men den var sgu også god! en halv kalv ikke? den vejede knap de 130, og de er revet væk. spist på salonen af vores gæster.
en af de interessante ting ved den her slags kød. altså godt kød fra ordentlige landmænd. det er konsistensen når det ankommer. det er helt tørt og knagme rart at røre ved. tørheden kommer fra modningen jo. og det er jo en ting som man næsten har glemt ikke? modning. det foregår i vakuumposer som oftest, men den rigtige - og gode - metode er at hænge det hele dyr i kølerum, hvor der sker ting&sager. bl.a. en udtørring naturligvis. og det er sådan den slags skal gøres!
129 kilogram limousin. en festuge. en udlåsning, en fødselsdag. en lagkage og en fest ud over det helt usædvanligt sædvanlige.
alottawork! ja, i døgndrift nær sagt. siden engang i sidste uge har det været så meget gang i den at jeg ikke engang vidste der kunne være så meget gang i den. men jeg har haft 10 minutter til noget vigtigt. jeg har kigget til saltdyrene. pancetta, strube og ikke mindst låret. låret for fanden da. de findes i par på kvinder, og dem er jeg vild med. særligt når de ikke er helt tynde og afpillede. det gør noget ved min nakke, når de passerer mig på en gade. hvilken som helst gade ja.
grise har dem også. de gør også noget ved mig. men ikke min nakke. mere sårn i munden. vandet går og tænderne skærpes. svinets lår har ligget i 20 dage g nu får det flere. derefter op og hænge i 12 måneder i fluesikret fadegrisebur. til tørring that is. prosciutto!
jonas og jeg skal have gang i de store knive i dag. vi parterer vores fedekalv. 125 kg. halv kalv ankommer her ved middagstid i vestergade. så skal der satme skæres i kød. men hvordan gø man egentlig? vi starter sådan her ikke? 'how to aheemmm cut up halfacalf' på google. og så ser vi hvadersker!
i dag i regnvejr. altså det her er ikke poetisk på nogen måde. det er konkret og lige ud af landevejen. landevejen ja. det er nemlig ganske præcist. vi har været på landet. jonas, thomas, andreas og jeg. os fra salonen altså. vi tog helt ud til kragernes venner. og deres venner er vores venner kan man sige sådan lidt koket og overfladisk. for vi er jo nok kun venner med dem indtil vi lader kniven hugge til og blodet flyde. derefter er de blevet til kødmad for os og vores gæster i 8000 C.
vi var ude og besøge birgit og niels og deres grise og kalve. de har et friere liv end de fleste faktisk. de bor på store lyngdal - og bliver til kød på salon salon. og det er birgit og niels stolte af. dyrenes liv. og vi er stolte af at få lov til at severe kød der har haft det godt da det engang var et dyr. vi får en halv kalv i morgen, og parterer den selv. det samme gjorde vi jo med grissebassen, og det meste af den ligger nu til saltning i den bedste italienske havsalt og en hel masse krydderurter. skinken. er tørret færdig engang i april næste år. glæd jer til det kære gæster!
og så kommer den altså nu. mash. mash. SMASH! de sataner åbner nu desværre her i århus også. men tro mig! dyrene der serveres der. dem der er mærket med USDA. det amerikanske kød altså. er plagede dyr der udsættes for en unaturlig føde baseret på majs og de ser aldrig græs. tag og spis et andet sted. der er findes steder hvor etik betyder lige så meget som brutal gastronomisk spisekvalitet. sådan er det bare.
tag evt. et kig på filmen food inc. then you´ll know.
