søndag den 2. juni 2013

(F)irmas nye video


Friske grønsager og elektronisk musik. Jeg anede ikke engang at det var en hilsen, men OK. Lad os da bare starte med at sige:

'Friske grønsager og elektronisk musik' 

til hinanden.

Friske grønsager og elektronisk musik, også til dig Peter Tarris fra (F)Irmas reklamebureau. 


Men her stopper de joviale venskabeligheder vel så også. 

Lad mig starte med en ting som undrer mig. Det undrer mig, at du synes jeg har en lækker madblog. Personligt synes jeg den er både grim og sur, men hvis du og (F)Irma synes der er en lækker stemning, så er det fanme ret punk for en (F)Irma-pige, og jeg kunne i den forbindelse godt tænke mig at høre, hvad du egentlig synes er så lækkert ved min blog. Er du sød at svare mig på det, for jeg aner det virkelig ikke selv? Måske, men selvfølgelig kun måske, har du slet ikke set den? Hvis du har, så forstår jeg ikke helt hvad du mener, for den er altså megatræls.

Jeg må til gengæld rose dig for at have mod til at sende mig en mail hvor ordet innovativ indgår. For hvis der noget jeg hader, er det det som i reklameinnovationsbranchen kaldes innovation. Jeg graver det ikke. Hvis du orker Peter Tarris, så forklar mig lige hvor det innovative ligger i, at spille tromme på en banana og en melona. Orker du? Og hvis det er der, hvad gør det så godt for, ud over at sænke jeres salg af bananaer og melonaer?


Dernæst vil jeg fortælle dig, at man faktisk kan gøre rigtig mange andre ting, end at smile og gokke lidt frem og tilbage til den gode musik. Jeg sidder - blot som eksempel - og korser mig, alt i mens ordet 'jøsses' jamres ud af munden på mig. Højlydt. Og det på trods af at jeg sidder mutters alene. Jøsses!

Jeg tænker endvidere, at jeg til spørgsmålet der går på, om jeg kan se det fantastiske i den video du har medsendt linket på, nok er nødt til at svare dig nej. Det kan jeg ikke, og videoen forekommer dummere end jeg på på noget tidspunkt havde forestillet mig (F)Irmapigen kunne blive.

Sidst, men ikke mindst, er der det med sproget. Jeg ved godt, at korrekturlæsning er old school. At vi har fart på og send nu bare den mail mand. Få den af sted til hest eller fest eller hvad pokker ved jeg. MEN! Har i på bureauet overvejet at anskaffe et menneske - jeg ved de kan købes for penge - som vil være villig til at bruge blot nogle få minutter på at rette de fejl der langt overskygger det korrekte? Var det ikke en god idé Peter Tarris? At få en sproglig irettesætter?

Slutteligt vil jeg gerne vide hvornår der kommer kage? For hvis man skriver en kagehilsen, så plejer der altså at følge et kæmpestort stykke kage med.

Venlig hilsen

Jakob



_______________

Friske grønsager og elektronisk musik. Hvordan hænger dette sammen? Se videoen her:
http://www.youtube.com/watch?v=mDkFSxfFQ34&feature=youtu.be

Hej, jeg hedder Peter og kommer for et reklamebureau og synes at denne video er super cool og innovativ måde, at vise hvor friske varer Irma har og med et strejf af et elektronisk islæt.  Det super godt tænkt og man kan kun smile og rokke lidt frem og tilbage til den gode musik af j.viewz og nummeret ”Far Too Close” der i øvrigt kan downloades på Irma.dk og klart kan anbefales :)

Jeg vil derfor hører om det var muligt, omkring at du vil ligge denne video op på din meget lækre madblog, som du har. Din madblog ser meget lækkert ud og synes at denne video godt kan være med til at vise, at det er sjovt at lave sund mad :)

Jeg håber du også kan se det fantastiske i denne video som jeg kan og at du også synes den er vildt godt lavet.

De bedste mad- og kagehilsner
Peter

2 kommentarer:

pedrsn sagde ...

det skidegodt.

Peter Dipo Zimmermann sagde ...

@Jakob
Om noget er de sociale medier en uregerlig størrelse. På den ene side kan de ses som den ultimative demokratisering af adgang til medierne og en hyldest til åbenhed og muligheden for, at hvem-som-helst kan komme til orde når-som-helst. Du og jeg. Og Peter, husets teenagesøn… Men her – som i så mange andre situationer – havde lidt forældrekontrol nok været på sin plads! Især når man oven i købet har med andres (F)Irma at gøre.

Som en anden – og måske mere klartseende Peter – kan jeg kun give dig ret. Din blog er røv og historier. Den har mening. Og kant. Men at kalde den lækker kræver en anden synonymordbog end min.

Men forsøget på at promote en video, vi på bureauet har lavet i forbindelse med markedsføringen af Irma.dk, er om muligt endnu mere træls end din blog! Og jeg vil gerne fastslå, at Irma på ingen måde har kendt til hverken form eller indhold i henvendelsen.

I bedste mening har en af bureauets unge kræfter af egen drift syntes, at historien bag lyden og musikken til reklamespottet fortjente at blive delt og udbredt. Som da min fem-årige datter stolt kom og viste, at hun havde tegnet Irma-pigen på væggen i vores køkken. Li’som dig far!!!

I en tid hvor vi samtidig hylder initiativet og efterlyser ungdommeligt gå-på-mod, er det svært kun at blive sur. Men både Amalie (min datter) og Peter (vores elev) har kærligt fået at vide, at der er bedre måder at udtrykke sin anerkendelse og begejstring på. Og at det kan være en god idé at skrue ned for brugen af Smileys, hvis man vil tages alvorligt.

Hvad du, Jakob, synes om selve reklamen er i denne sammenhæng ligegyldigt. Men du nailer den forpligtelse man har, når nogen har vist os den tillid at udvikle og markedsføre deres (F)Irma. Og at det er ikke hver dag og i alle situationer, man behøver at være innovativ! Eller egenrådig. Derfor er Peter også blevet irettesat. Ikke bare sprogligt. Han har tydeligt fået at vide, at en anden gang skal han nok lige spørge mor eller far til råds!

Det med kagen må vi finde ud af...

Undskyld skriften. Undskyld stavefejl. Undskyld Irma!

Venlig hilsen
Peter, Kreativ direktør, Republica