egentlig har vi aftalt, at det med brok er for lavt. for opslidende og alt for krævende. altså, den gode energi er jo ikke lavet at hverken panserglas eller stål.
allora.
jeg er lalleglad på trods, og på den facon også nærmest mejslet ud i sten positiv. i hvert fald på en god dag! for at bevare min lallegladsomhed har jeg indført en regel. og det er en ganske enkel regel. der er ingen brok i mit køkken. det er dét, der er reglen.
men undtagelser er til for at bekræfte regler, så sår'n en napper jeg mig altså lige.
fisk.
'hvor køber du fisk?' spørger en.
'aner det ikke' svarer jeg.
'jamen, hva' gør man så?' spørger den samme
'la'r vær' siger jeg på retræten.
men engang imellem. og det er en sjælden gang imellem jeg taler om. dér får man fa'me fisk der er både friske og lige præcis som de skal være. ingen har revet dem i stykker og skamskudt dem med en fileteringsmaskine. ingen lod dem ligge længere end en doven øl tager at drikke. de var der bare. lige præcis som de skal være.
multe!
1 kommentar:
Det var da ikke så meget brok :-)
Hvad gør man så, his man gerne vil have fisk forholdsvis tit, og ikke liiige kan køre til langbortistan for at hente dem?
Send en kommentar