mandag den 17. august 2009

grisebassen


så sidder man her på en mandag. med voldsom lyst til fisk, men det må man jo ikke. her om mandagen altså. der er fiskene jo blevet fiskede i lugten og alt det dér.

så tænker jeg lidt over kødet i stedet for. rigtig mange er til rødt oksekød. det er jeg også, men helst fra dario cecchini i panzano. min slagterven, der forstår sig på den slags. når jeg ikke er knaldheldig at være i chianti og besøge ham, må jeg lave mit kød selv. og min favorit har i efterhånden mange år været svinet. helst ikke stordrift-svinene - men selv dér må man sige, at dansk landbrugs bundniveau ofte er temmlig højt. ikke vildt interessant, men heller ikke dårligt.

jeg foretrækker svin der har haft lidt plads, og aller helst de frie svin. dit frie svin! kan man så hviske den i øret, når man står og gør den klar til hug.

jeg er vild med nakker! særligt min kærestes, for den ser jeg kun sjældent og det er frækt i sig selv. uuuhaaa, ja det er!

svinenakker kysser jeg ikke, men spiser dem grådigt! jeg giver dem 75 grader, for det er en magisk temperatur for de besværlige svineudskæringer. i mindst 16 timer i øvrigt. det kan grise li! og gerne i et fedtet bad af sødmælk, smør og masser af salt og salvie. det er sårn lidt italiano. og forførende. og silkeblødt. og saftigt er det sku da også...

Ingen kommentarer: