torsdag den 28. januar 2010

rod, skrammel og i brug


i mit køkken står, hænger og ligger der ting overalt. jeg er et egern. nånå. et egern? ja, jeg gemmer og samler og kan ikke smide ud. og det gælder desværre vist på alle fronter. altså at jeg ikke kan smide ud.
well. i mit køkken kan jeg til gengæld bruge alt jeg ejer. nogle gange i hvert fald. nogle ting kun nogle gange. men alt er engang imellem i brug. mange af tingene er gamle og samlet op fra udsmidningsbunker i de restauranter jeg har arbejdet i.

jeg kan godt lide ting man kan se er i brug. jeg er ikke til nyt børstet stål (busted stål?), som helst ikke må bruges oguhahvisdetfårenridse! jeg har selv ridser i lakken og ser vel også godt brugt ud. som et skærebrædt som der skæres på. eller en gammel sølvske. nok mest en gammel sølvske. for hvis den får lov at vælte sig lidt i modne tomater fx. så skinner den igen! næsten så man blændes. det kan en gammel sølvske. i modsætning til børstet stål, designervåben og plastic.

2 kommentarer:

Malou Klidmoster sagde ...

Åh, ja - det er lige vand på min mølle. Elsker gamle lækre ting med historie og sjæl :-)

Jakob Kristian Sørensen sagde ...

nemlig! sådan en er jeg! en gammel lækker ting med historie og sjæl ;-)