(waddaskank!?)
jeg er tilbage. im back. ved ikke helt fra hvor, men tilbage er jeg. det samme er duften i vores køkken. kogekødet simrer, og den får en fra boven. ja den gør nemlig så. det er lidt som at slumre. simreslumre. gryden. den har stået og slumret siden jeg skulle til møde med anna fra skovdal & skovdal over middag. vi holdt om noget med energii. altså energi. i. om kød, salt og lange tider. mere om det senere. mere også om slumrekød og bov. senere.
senere er nu. det minder duften fra i går aftes mig om, imens jeg lader kammeret med espressobønner. den hænger her endnu, duften. vi var 3 der spiste en helt klassisk ret. oksebov, et godt stort stykke. brunet af og så i selskab med gulerødderne, skalotteløg og et helt hvidløg. vand, vin, eddike. peberkorn også ja. op og simre en time v. frokosttid. luk'r'sluk så den trækker i 3. derefter op igen og simre (ikke et sekund mere end det dersens slumrende simreri - ingen kogning!) i 2-3 timer. stille og roligt som man sir. 'må jeg få mere kød?' sagde villads, og andreas ville også mere. det var væk, men der var stadig sovsen - det mørkebrune fluidum - og skokker, rødder og kartofler tilbage. 'må man mose?' ---> ja fanme da ja!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar