tilfældigt! mon dog? men i hvert fald. jeg opdagede det da jeg lå og læste i min gamle franske kogebog (fransk kogekunst, bearbejdet af conrad bjerre-christensen). bogen er en gammel sag fra 1968, og fyldt med fantasier og drømme om store retter og blå bjerge. men så var det jeg kom jeg i tanker om det. at jeg faktisk havde alle ingredienserne til en cassoulet.
cassoulet en en bønneret fra languedoc. en egnsret, som man nu om dage ynder at benævne retter der er blevet lavet i årevis. og deres kvalitet - egnsretterne - er netop at de stort set ikke er blevet ændret i generation efter generation. ofte har de rødder i en langt mere sparsommelig og nøjsom levemåde, end den vi fyrer af i dag. så man kan sgu endda gå hen og lære lidt om konservering af fødevarer, når man går og skruer i egnsretter.
ude i køkkenet. jeg kan høre at det snurrer i gryden. med hvide og grønne bønner. flæskekød, andeconfit fra i sommer, hjemmelavede fennikelpølser, laurbær, timian, pancetta nostra og lidt af køkkenskinken der snart er væk. det er hvad der kommer i vores cassoulet i dag.
vi endte sådan her.
4 kommentarer:
Det lyder som solid vinterkost -lækkert!
det er virkelig solidt ja! og ret fantastisk. bønnerne bliver bløde som jeg ved godt hvad, når de ligger og simrer med andefedt fra confit'en og urter der bare koger ud. i like it. a lot!
Wouw - det lyder godt!
Kan forestille mig at den andefedt gør, hvad den skal - giver fantastisk smag.
ja for den! det smagte fantastisk og rakte til omkring 8 måltider. meget mætte måltider!
Send en kommentar