ska' vi lave muslinger?

ja det ka' vi fanme da godt! svarede jeg ham. 'det er jo min livret' sagde han i det samme 'sammen med bollerikarry'. jo, jo. det ved jeg. så det gør vi sgu da. hvordan skal de være? 'med karry. lissom dem vi fik i københavn i sommer. davids muslinger.' det sagde han, så sådan lavede vi dem.

olivenolie, skalotteløg, fennikel, hvidvin, karry, fed fløde, persille.

ny pancetta

der er sat ny pancetta over. dobbelt portion, den første blev revet væk af gæster, dreng og familie. denne gang med timian, rosmarin, salvie og sale marino fino. jææs! 15 dages saltning. 10 dages tørring. tak, ja tak!

det bugner i jakobs slagterbutik!

porchetta

en aften her for nylig. den anden dag, ikke? der ville andreas og jeg lave noget lækkert. det var vi enige om. derfor lavede vi porchetta.

porchetta laves egentlig af slaget. altså det der udgør det yderste af selve vommen. det der lissom holder på det hele. men vi laver det af svinenakke som vi skærer ud så det kan rulles sammen om ting&sager. Det er noget min ven jonas gør, og så gør vi også! vi ruller kødet sammen om citronskal, rosmarin, sort peber og salt, og så steger vi det bedste vi har lært.

cassoulet

tilfældigt! mon dog? men i hvert fald. jeg opdagede det da jeg lå og læste i min gamle franske kogebog (fransk kogekunst, bearbejdet af conrad bjerre-christensen). bogen er en gammel sag fra 1968, og fyldt med fantasier og drømme om store retter og blå bjerge. men så var det jeg kom jeg i tanker om det. at jeg faktisk havde alle ingredienserne til en cassoulet.
cassoulet en en bønneret fra languedoc. en egnsret, som man nu om dage ynder at benævne retter der er blevet lavet i årevis. og deres kvalitet - egnsretterne - er netop at de stort set ikke er blevet ændret i generation efter generation. ofte har de rødder i en langt mere sparsommelig og nøjsom levemåde, end den vi fyrer af i dag. så man kan sgu endda gå hen og lære lidt om konservering af fødevarer, når man går og skruer i egnsretter.

ude i køkkenet. jeg kan høre at det snurrer i gryden. med hvide og grønne bønner. flæskekød, andeconfit fra i sommer, hjemmelavede fennikelpølser, laurbær, timian, pancetta nostra og lidt af køkkenskinken der snart er væk. det er hvad der kommer i vores cassoulet i dag.

vi endte sådan her.

hell o andy

i et dystert miljø i den indre by. århusbyen. dér bobler det omkring andys lår. vi laver suppe. andysuppe. med laurbær (de er fresh) og gulerødder og skalotteløg fra kims gulerodsbutik. nåmendetfordi! andreas fik en urtekniv af nisserne her til morgen. og den har han sgu ønsket sig i pænt lang tid! så nu skal der skæres 1001 nats drømme i små bitte stykker. de skal nemlig ned i suppen når den har kogt hele resten af dagen. og suppen bliver mørk og dyster. som en samvittighed kan være det. eller et sind. mørkere end skyggen.

og så skete der det. at vi lege snak-omvendt. og drengene sagde at det var en dårlig suppe og at jeg var rigtig dårlig til at lave mad, fordi jeg ikke var kok. og jeg sagde noget med at de va piger og ikke spillede fodbold. men - i suppen. nede i suppen skvulpede de her sager rundt: frisk grønkål, spidskål, grønne bønner, havreflager, en af de tørrede pølser i små tern, andys plukkede lår og masser af orange hokkaido i små bitte bitte tern.

ragu cinghiale

et vildt svin. ikke? det er skide godt ja! 2 kg. svinevildt. 1 flaske rødvin. 20 fed hvidløg. 5 store gulerødder. 4 dl. ekstra jomfruelig olivenolie. 18 timer ved 110 grader under låg. på den tid kan alle nå at rulle pasta og skære fine pappardelle ud.