Madpakker er en del af hverdagen her i huset. Hver morgen 2 stk. En til frokost og en til eftermiddagsmad. I børneren forståes. Andreas skal i skole til sommer - fjordsgade, frederiksbjerg, århus c. Så madpakkeriet kører videre i årevis.
Og vi kan li' det ka' vi.
Andreas er med til at lave pakken mindst én dag om ugen. Den dag spiser han næsten altid det hele. Så inviter ungerne til at være med - det kan de li' og pludselig kan de sgu også li' maden i pakken.
Frokostpakken indeholder hver dag - imperativt: parmesanblokke, oliven, groft brød, gulerødder (i forskellige former - forandring gør en forskel) og pistacienødder. Og så en fri øvelse. Den her er fra en dag hvor Andreas selv bestemte. Rugbrød, olivenole, tomat, parmesanflager, rucola. En smule, for den kan jo godt være lidt hidsig. Selvlavet af en dreng. Kaffen er min, jeg skulle nemlig lige ta' et billede. Espresso + mælk.
Hvis man ser bort fra mellemkødet, er mit favoritkød nakken på et svin. Den er fed, senet og umedgørlig. Uskøn, men med et vindende væsen. Sådan lidt som jeg selv. Hvis den behandles rigtigt, med lange blide strøg - så transformerer den sig til et stykke kød uden sammenligning. Mørt, saftigt, smagfuldt. Den magiske nakketemperatur er 75 grader. Hvis nakken kysses af højere grader, så falder den fra hinanden. Og det har den god tid til. Jeg giver den 16-22 timer. I et bad af sødmælk, smør, havsalt og salvie.
Denne nakke stammer er fra min ven Dario Cecchini i Panzano, Chianti. Her bor han med sin kone Kim (fra USA) og de driver et FANTASTISK sted. Check det ud hvis den står på Toscana til sommer. Og send mig gerne et bip, så sørger jeg for at de ved i kommer. Det er som noget i en drøm at være gæst hos dem!
Transvelation: My favorite piece of meat is the rough cut from the neck of pork. Its fat, chewy and fantastic. These roasts are from my friends in Toscana. Dario Cecchini, his warm and friendly wife Kim and all the staff of the Macelleria Cecchini in Panzano, Chianti. Go and visit them if you are around Toscana this summer.
Jeg har for nylig lavet en række billeder for Karolines Køkken. Det var nogle gode opskrifter - og de ligger nu her. Lige til at gå til. Jeg kan anbefale dem! Billederne er lavet sammen med Anna fra Skovdal & Skovdal i Århus.
Jeg har oprettet en cykelblog. Det fylder for meget her på kulinaria.dk. Tjek mænd på cykler ud på velopresse.blogspot.com. Næste løb er Amstel Gold Race i weekenden. Liegé-Bastogne-Liegé i næste. Et løb. Et til. Det flyder med notesbøger og billeder. Der skrives. Om mænd på cykler ja der gør. Velopresse. Velopresse. Artikler og en bog med Jakob på foto, Morten Okbo på skrivemaskine og Per Petri på farvelade.
trans. check out men on bikes at my cycling blog velopresse.blogspot.com. Reports from the races i cover. Work in progress on the book. It will be about men. And bikes. Velopresse. Velopresse. Its a race.
Vi sidder med i vores pressebil med snurrende kameraer og måbende ansigter HELE vejen til Roubaix. Vejenes tilstand her til morgen er våde, glatte og helvedes frygtindgydende. Med mindre der kommer sol til formiddag, får dagens løb omkostninger for adskillige rytteres sæson. Dramatik & blod - vi kører om lidt.
Er nu presse-akkrediteret af ASO til løbet i morgen! Endelig... Har nu streamer på bilen - PRESSE 858 - i lyseblå. Det klæder vognen gør det. Her er resterne fra kalvehovedet jeg fik i Liége fredag aften. Det var godt! Liége er magisk og surrealistisk. Kameraet snurrer - artiklen er nu i produktion. Her er min bedste medarbejder, i trøjen fra hans favorithold.
Jeg laver en gang imellem arrangementer der mest handler om noget andet. End mad altså. Men mad kan jo mange ting - blandt andet få folk til at snakke. Måske en lille hapser var en idé til PET's afhøringer? Indtil videre har jeg dog ikke hørt andet fra dem, end den svage skratten i min telefon når de ikke kan få aflytningen til at fungere. Men jeg laver gerne et par småretter til dem hvis det skal være..!
Hapserne her, er noget japansk gelehalløj med miso, og det fik sammen med nogle af Mads fra VIN etc.'s vinoplevelser, snakken til at gå - og var en god start på en hel dag med undervisning, klogskab og kurser. Det foregik i DGI-huset i Århus.
Der snakkes om den økologiske bølge. Den har ikke ramt denne danske fødevarefabrik. Kom fredag eftermiddag tilfældigvis forbi bagsiden af en protein, olie og genmodificeret soyaproducent på havnen i Århus. Jeg blev i øvrigt bortvist af en kedelig type, der absolut ikke mente der skulle skydes billeder dernede. Det mente jeg til gengæld...
Det velmente råd burde vel egentlig tilføjes: og frarådes.
Nå, men det var altså det her der var inde bag skærmen. Ikke et 'land of milk and honey' men mere et 'land of karse and chromdimser'. Yes 79 bakker karse brugte jeg. Altså til at bygge landskabet op i bedste teletåbestil. Tænkte på hvor mange rullepølsemadder med mayonnaise og karse der egentlig var til. Og har også regnet på det. Hvis man får 8 rulledrenge ud af hver bakke - så var der faktisk til 632 halve rubbere! Hvem siger at nettet bærer ubrugelig information?
Transvision: I hereby reveal the secret of whats behind the screen..! And maybe you already guessed it? A landscape og cress and chrome. Wow it sounds a lot more cool in English than in Danish. I think i actually wanna go to that land - of cress and chrome...
Suresen overlevede og blev sammen med hans venner hørfrøen, speltklid, stenhvede og en my gær til det her. Han blev ovnet helt ude på landet hos fotostjernen Gunnar Tor - GTi!
Trans: The sour dough i saved with a rough heart massage this morning is alive and kicking! Here he raised - with his friends - to the occasion. Fresh from the oven in the country side of Denmark.
Gunnar Tors og min udstilling NODADE hænger på Café Englen en måned endnu - det har de nemlig spurgt om den måtte. Og vi sagde ja gjorde vi så! Der er altså stadig mulighed for at se både FOODPRINTS #1 & #2, grisefjæs og fusser og dem med korn.
Da jeg stod op ved 7tiden her til morgen, hørte jeg en klynken og gispen inde fra mit køleskab. Dvask satte jeg espressokanden over ilden, men piveriet var temmelig vedholdende, så jeg undersøgte morgenvrissent sagen. Og godt det samme - min surdej lå og var ved at ånde ud. De sidste krampetrækninger var lydene inde fra det kolde skab.
Så - ud med den og så mund-til-mund, genoplivning, defilibrator og hele pivtøjet. Den fik mere mel, kerner, hørfrø, sesam, honning og vand. Den duftede stadig af nysablet champagne og det er et godt tegn. Jeg har lige konstateret at den har overlevet dødskampen - og bobler helt glad nede i sit glas igen. Men puha det var tæt på!
