skip to main |
skip to sidebar
doktor hansn sagde engang at man jo fanme ikke kunne være væk 14 dage uden at der ikke skete en skid. så sandt, så sandt! men nu er der sgu alligevel sket noget. winelab.dk. mads jorvinsen skriver og fortæller. prøv lige selv af se!winelab.dk
jeg beskæftiger mig med professionel cykelsport og mad. begge er grene af livet, hvor doping er et faktum, måske endda et problem. det ene sted mere end det andet, hvis man spø'r mig. men det gør man ikke.
nåmen vi fortsætter med en dialog, sådan lidt filmagtigt.
scenen sættes af to mænd på en lille restaurant i danmarks anden fedeste by.
2 mænd altså. den ene har lige spist. den anden har netop lavet mad til ham der lige har spist. den ene har altså spist den anden mands mad. ikke at den ene mand på nogen måde har taget den anden mands mad fra den anden mand; men den anden mand har lavet mad til den ene mand fordi det er hans job (senere viser det sig, at det er hans job fordi han simpelthen ikke kan lade være med at lave mad, og derfor kunne det jo så altså lige så godt være hans job - altså den anden mands).
'jeg synes dine anretninger mangler noget' siger den ene mand
'hvoffadet?' spørger den anden (mand)
'de ku' godt være lidt strammere' fortsætter den ene 'sådan æstetisk. anretningsmæssigt. ku' de ikk?'
'garanteret' svarer den anden mand, og kigger efter en kvinde, der går rastløst frem og tilbage med en cigaret i hånden.
'nammen, det skal jo se flot ud. maden ikk'? det er jo halvdelen! altså hvordan sårn noget mad det ser ud. det er vigtigt. måske lisså vigtigt som hvordan det smager?' insisterer den ene mand på en prøvende facon.
den anden mand insisterer også. men det er i blikket som stadig er rettet mod den rastløse kvinde.
'helt sikkert' svarer han, og går tilbage til sit køkken. (formoder man. han gik i hvert fald i den retning.)

så har de skønne giganter fået en finger inden for trussen.
på bloggerne. bye bye til det (ytrings)frie rum, og HELLo til sampling, 'test-lige-min-herlige-fabriks-produkter-og-lad-som-om-du-skriver-helt-neutralt-om-det-på-en-helt-naturlig-måde' så det ligner hvad man i reklamebranchen vurderer som ubetaleligt. det man kalder redaktionel omtale.
jeg kalder det SELL OUT - og mister lysten til det her.
sampling fra hatting - bake off fyldt med kemi - det indgyder ikke respekt hos mig! ismaskiner der kan vindes på den og den betingelse - meld dig som min ven og faste elsker - er det mest skolegårdsagtige stunt jeg længe har set.
vil du være min for en femmer?
sådan kan det foregå hvis man er 8 år og på røven i skolegårdens barske klima, men for voksne mennesker der burde bevare deres kritiske sans - i det mindst for at opretholde et minimum af troværdighed - der burde den slags i mine øjne afvises blankt. måske endda med en hånlig latter der kan signalere noget i stilen af 'hvem fanden tror du egentlig du taler med?'
bloggeri hører til i et ucensureret rum, hvor tanker og holdninger har frit spil. at invitere industrien indenfor på den facon, lugter fælt af desperat prostitution og tankeløshed. i hvert fald der hvor jeg kommer fra.