pancetta + labskovs

nårja for hælvede! når nu jeg i øjeblikket arbjeder med emballager til mad på dåse hver dag, får jæ en ubændig (og det er den virkelig, ubændig altså!) til at lave noget helt gammeldags. fra bunden. eller fra bunden af, om man vil (men det vil man vist ikke)

så på trods af at det bød på en tur ind det skøre rum, dér hvor man kommer alt for sent i seng selvom man skal op og i skole næste dag, så stod vi det igennem. indtil videre var det hele indsatsen værd. lad os se hvad vi siger til det, i morgen tidlig når vi skal op igen.

vi startede med at lave en labskovs til skipperen. kalvebryst, kanøfler, sort peber og laurbærblade. så mange blade at det ligner en skovbund, lige sårn nu her om efteråret. masser af dem, så! vand og løg. og så koger den vel indtil den smadrer sig selv fuldstændig. helt perfekt med smør og asier fra min fars kone natasha.

men vi havde glemt purløg. vi kastede straks en fatwa over os selv, for det havde vi fortjent!

bagefter gik vi igang med at salte flæsk ned til vinteren. vores egne italienske version. pancetta. læs mine læber. pancetta. gå aldrig uden om, men lige ind i! orksadnda!

flæsk
rosmarin (en trillebørfuld)
salvie (en halv trillebørfuld)
salt (nok til at slå en skoleklasse ihjel)
krydderier (vi bruger sort og hvid P + laurbærblade)
30 fed hvijløj

alt - pånær flæsket - kværnes i processor. eller morter hvis man altså er den type der heller ikke tager en hyrevogn, men stadig foretrækker en drogé.

dæk flæsket helt til i en container der kan holde til den slags. ikke alu. alu har det skidt med salt i så lang tid! lad det ligge i 10-20 dage. under låg og lidt halvkøligt. ikke varmt tevvartefælde! tag op og børst væde og halløj af. giv den bind for øjnene og bind den til en stang. lad den hænge der. lige dér, indtil du ikke kan lade være med at sætte tænderne i den eller kysse den med tunge og hele pivtøjet. so to speak.

sådan her så det ud. på krigsskuepladsen. her til aften. i en lille lejlighed i århus c.