onsdag den 23. september 2009

det europæiske kontor - berlin


jeg arbejder på noget tekst til en fødevarevirksomhed. og en cykelrytterbog. det kræver larm og uro. ellers kan jeg ikke koncentrere mig.

i dag er mit kontor i berlin. rosenthaler platz. st. oberholz. en café med wifi, en espresso og en croissant. kvinder og mænd passerer konstant forbi mit skrivebord. flere har jeg talt med. hvor er s-bahn? hvilken bus til bahnhof zoo? alt sådan
noget. de er velkomne på mit kontor allesammen.

lige bag mig. bag ved de store vinduer. arbejder 3 kvindelige kokke med frokoster til alle os på kontoret. de skramler løs med gryderne, kan jeg høre igennem vinduet. grønthandleren har lige været forbi med salater. leveret ind af bagdøren. han fik en muffin med af dem. lige nu er slagteren her. han får sgu nok også en.

et restaurantkøkkens larm giver mig en mærkelig ro.

15.38 - en art tilføjelse

tilbage på kontoret efter et italiensk besøg i torstrasse.

jeg køber altid en pakke gauloise når jeg rejser. jeg ryger dem egentlig ikke, og hvis jeg forsøger smager det mærkeligt. men jeg kan li' at ha dem på mit bord ved siden af mine solbriller, en lille lighter (den skal være lille!) og et glas vino eller en espresso. jeg gør det fordi jeg kan, og fordi jeg elsker at lyve. på pakken står der 'schreiben kann tödlich sein'.


23.04 ny tilføjelse

er tilbage igen. det er lunt nok til at kvinderne stadig nøjes med lårkorte kjoler og mændene viser muskler i t-shirts. man kan bare ikke se det på billedet.

3 kommentarer:

Unknown sagde ...

WHAT! det da det sejeste kontor ever!!

ein latte macchiato, Bitte!

Jakob Kristian Sørensen sagde ...

kraftæææædme ja! og sgu om jeg ikke sidder der igen lige sårn nu also! satans at man skal helt hjem imårn!

Matias sagde ...

Oberholz - en klassiker for mig npr jeg er i Berlin. Men espresso macchiatto kan de ikke lave. Du skulle næsten bestille en, bare sådan for sjov. Men hvad, der er hyggeligt!