Dette er et uddrag fra et udkast til en bog om børnemad. Et projekt jeg er gået til og fra igennem nogle år. Jeg har nemlig noget at sige om den sag. Noget som en del forældre burde høre! Hvad jeg egentlig har at sige vender jeg tilbage til. Det handler nemlig mest om at gøre, turde og ville mad. Mad der kan og skal mere end at mætte - som jeg tidligere har nævnt...
Here we go - og det med en lille illustration af en uskarp gryde med sølvske fra St. Pauli, Hamburg. Den uskarpe gryde leverede til gengæld en snorlige og knivskarp syltetøj med engageret hjælp fra Andreas.
Jeg leder i øvrigt efter et forlag der TØR være klare i spyttet omkring børn, sanselighed og gatronomisk opdragelse - så gør endelig opmærksom på genialiteterne her.
Hvordan laver man syltetøj?
Når Andreas og jeg har tid til det, spadserer vi i børnehave. Vi bor midt i Århus, så der udkæmpes ganske hårde kampe om parkeringspladserne og p-vagterne er på pletten før solen står op, så det er klart det billigste at lade bilen stå hvor den må.
Det er nu ikke den vigtigste grund til at vi går. Det er fordi det er en fantastisk tur at gå sammen, og vi taler om ganske vigtige ting på vejen. Vi er begge klare i hovederne og stresser ikke, så Andreas spørger mig ofte om ting han har gået og grublet over, netop på vej til børnehaven.
En morgen spurgte han mig: ’Far, hvordan laver man syltetøj?’
Mit svar var lidt tricky, men han kender mig godt nok til at vide, at det var dagens ufordring og hvad vi skulle lave om eftermiddagen, som jeg kredsede omkring.
Jeg svarede: ’Hvad for en slags syltetøj kunne du tænke dig at lave?’ og vi aftalte straks at bruge eftermiddagen på at køre ud til Bassam i Bazar Vest og købe ind til dagens produktion.
Andreas ville lave hindbær-syltetøj med mangostykker og citronskal. Helt hans eget valg. Vi købte frosne hindbær, øko-citroner og friske mangoer fra Brasilien. Mango køber vi altid stort ind af – mindst 3, men gerne en hel kasse. Det er Andreas’ favorit-frugt og han spiste den første vi skar op, med det samme. Mango er desuden en fantastisk madpakkefrugt. Hvis den ikke er alt for moden, holder den sig nemlig frisk, sprød og bibeholder sin fine syre i nogle timer, selv i børnehavens køleskab. Faktisk er vi så vilde med mango at det engang imellem er Andreas’ kælenavn – Mango altså...
Når Andreas og jeg laver mad sammen, er tillid fra min side helt afgørende for hans motivation. Er jeg meget forsigtig og beder ham passe på med de skarpe knive, fortæller han mig bestemt, at det ved han godt. Og hvis jeg ikke lader ham tage det fulde ansvar for dele af processerne, mister han ganske enkelt lysten. Han fik derfor lov til at bestemme, hvor meget rørsukker der skulle i syltetøjet.
Mit postulat er, at børn med et naturligt og sundt forhold til slik, sukker etc., ikke som sådan besidder trangen til voldsom sødme. Det blev bekræftet i dette tilfælde. Andreas gav marmeladen sukker så den præcist var sød, men stadig syngende frisk og med blide bid i tungen af frugternes syre og citronskallens fine aromaer. 7 skefulde kom der i – og det var helt perfekt!
Andreas’ opskrift på hindbær-mangomarmelade lyder således:
250 gr. frosne hindbær
1 mango skåret i grove tern
Skallen fra en citron (i grove stykker)
7 store spsk. rørsukker
1 dl. vand
Smid alle ingredienserne i en lille gryde. Sæt den over middel varme, og lad den simre forsigtigt i 30 minutter. Rør engang imellem – og duft, duft, duft citrusskallernes parfume-ekstravaganza der forfører bedre end nogen Chanel!
Steriliser et glas med kogende vand og hæld forsigtigt syltetøjet i. Luk til øg køl ned. Det er tilladt at smage på sagerne konstant! Det er nærmest en pligt – men brug helt rene skeer HVER gang. Ellers kommer der lynhurtigt et grøn lag mug på syltetøj, der som denne, er lavet uden nogen form for kemi.
2 kommentarer:
Hejsa :-) Verden er meget lille... eller ogsaa er Aarhus overalt! Jeg kommer fra Aarhus og bor nu paa Tenerife (i et par aar i alle tilfaelde), efter at have boet i Australien og Belgien, saa derfor er det vildt rart saadan at bumle ind i noget velkendt hjemmefra.
Jeg ledte efter en opskrift paa syltetoej UDEN kemi i. Jeg ramlede derfor ind i din blog, og jeg er sikker paa at jeg har set dig i Aarhus bybillede :-) Jeg er een af Andreas Egeland Hansns gamle gymnasiekammerater, og ser du har et link til Singvogel paa din blog - cool :-)
Men altsaa - tak for opskriften, den ser supergod ud! Hvor er det godt at hoere om nogen der laver mad sammen med deres boern. Jeg bager sammen med min 3aarige soen, og proever som du ogsaa opfordrer til, altid at have tillid til at han GODT KAN. Paa den maade bliver han ogsaa en meget bedre koekkenhjaelper, der faktisk kan meget, meget mere end man lige skulle tro! Held og lykke med bogprojektet! Det lyder fedt! Hilsen Rikke
PS: har du et tip til hvordan man kan goere marmelade tykkere uden E-numre?
Hej Rikke, tal for dine rosende ord. Og ja, Århus er lille og kæmpe stor på samme tid. Man ramler altid ind i folk herfra. Andreas og jeg ser stadig hinanden - han er en af mine gode venner.
Tykkere uden e-numre kan sagtens lade sig gøre. Du kan tykne med lidt kartoffelmel men det er vist meget svært at få fingrene i udenfor DK. Du kan også bruge honning som sødemiddel - det giver en tykkere konsistens når marmeladen køler ned. Maizena kan til (meget) nøds også anvendes. Jeg vil skyde på, at du også ville kunne tykne en marmelade ved at koge en sukkerlage ind til en tyktflydende sirup, og bruge denne som sødemiddel.
Tak for din hilsen
Jakob
Send en kommentar