onsdag den 7. september 2011

Fødevarepolitik? Hvor er du? anstændighed efterlyses!!!


Dagens fangst på torvet i Århus. Cavolo nero - sortkål. Fra Samsø.

jeg spørger bare! for jeg hører ikke meget til dig. fedtafgiftens tåbelighed ligger urørt hen i forhold til den økonomiske dagsorden, som politikere på valg synes debatten skal dreje sig om. og det skal den sgu da også! men lortet hænger jo sammen!

jeg tror ikke på den form for vækst vi har haft igennem de sidste 20-30 år - og slet ikke friværdivæksten som prægede økonomien i forrige dekade. den gik ikke, og den kommer heller ikke til at gå igen.

men - en form for vækst kunne vi jo nok godt tænke os igen. men hvordan kan sådan en så se ud? altså hvis man prøver at tager de visionære briller på, og så se hvordan verden kunne se ud igennem dem.

jeg tænker. grøn vækst. et temmelig udflydende begreb ja. på fødevareområdet - det gastronomiske område for pokker - kunne man forestille sig, at det har at gøre med en produktion hvor man bl.a. fjerner gift fra produktionen, tilsætningsstoffer fra forarbejdningen og fedtskat fra anstændige, lødige produkter. for hvordan kommer fedtskatten egentlig til at virke?

jo, alt med mere end 2,3%(!) mættet fedt pålægges en afgift. dvs. xxx jomfru olivenolie beskattes, marmoreret kvalitetskød beskattes men hvis fedtindholdet hedder emulgator og således er et industrielt fremstillet produkt - så er fedtet pludselig et tilsætningsstof og dermed ikke afgiftspligtigt. (får en dreng til at undre sig!)

hvad gør det så? jo, det betyder helt kort, at smider du mættet industrielt forarbejdet fedt i, slipper du for skatten. hvad? jo, sådan er det! vi har altså at gøre med en lov der favoriserer industrifedt fremfor naturligt og SUNDT fedt.

sundt? ja, for fanden. det har alt sammen med mængder at gøre. spiser du for meget (fedt f.eks.) - sådan helt generelt - bliver du tyk. og er du tyk har du forhøjet risiko for bl.a. hjerte-kar-sygdomme. men hvem spiser hjemmelavet smørbearnaise hver dag? ganske få i hvert fald - og jeg tør godt postulere, at fedtskatten ikke kommer til at ændre på de få levemænd og kvinders vaner - og ej heller deres sundhed.

men nok om fedtskat. for den fremstår som en fejl - særligt i det sundhedspolitiske slør den er pakket ind i. fødevarepolitik handler også om andet end fedt og skat og hjerter.

helt åbent til alle de politiske aktører på valgkampens scene spørger jeg: hvem af jer tør stå ved en fødevarepolitik der på en ægte og seriøs facon fremelsker en madkultur. bare start dér!

hvem tør gå imod den massive danske fødevareindustris hel og halvfabrikatamentalitet og tale ret i mod convenience og for et lidt mere besværligt, men en hel del mere anstændigt gastronomisk liv?

hvem tør indføre madkultur på skemaet i folkeskolen? hvem tør oprette madskoler og kurser for de børn, der ikke har forældre der tilhører den 1% som har råd og tid til at leve et anstændigt gastronomisk liv? for er det ikke der vi skal starte? med en fornuftig kulturel opdragelse af børnene? jeg tror nemlig på, at har man først fået smag for de fødevarer (som vi klinisk kalder det) som er uspolerede af industriel hurtighed og masseproduktion - så står man langt bedre rustet til et liv hvor mad og madlavning fra bunden af friske, sunde og måske endda nyopgravede råvarer er centralt. både i forhold til fællesskabet - altså det at skabe noget fælles - og til et ægte sundt liv!

hvem tør?

8 kommentarer:

Morten sagde ...

Hørt Hørt

mikkel e sagde ...

så sandt!!

Anonym sagde ...

tror du har glemt at følge med henne på www.stemsigne.dk og på www.facebook.com/Stemsigne

Jeg taler jo ikke om andet end madkvalitet, dyrevelfærd, anstændighed, burhøns osv...

Kh Signe, folketingskandidat i Storkøbenhavn for S

Jakob Kristian Sørensen sagde ...

Signe for pokker! Tak for din kommentar, og du lader da til at gå op i den slags. Altså fødevarepolitik. Det er skide godt, så hold nu fast også hvis du kommer ind derind hvor man faktisk kan gøre en forskel. Ikk?

God fornøjelse med og held og lykke også for dælen da!. Med velgkampen!

Jakob

Anonym sagde ...

Tak. Godt skrevet. Giver mig håb. mens jeg demprimeres ovre den egentlige tilstand.

Mogens Bisgaard sagde ...

Herrenice! Jeg tillader mig at citere dig på madkultur ...

http://www.madkultur.dk/?p=919

Jakob Kristian Sørensen sagde ...

Hej Morten. Vel skrevet! Altså dit indlæg... Ikke det her, men det på din egen side. Altså.....

Michael Linnet sagde ...

Hej Jacob - og Jer andre.!
Ved jeg læser indlægget noget "forsinket" - men interessant og aktuelt indlæg. Jeg er netop begyndt at blogge omkring fødevarer - herunder industrien, politik, forbrug og moral.
Se endelig nærmere!

Vh