det lyder som titlen på en middelmådig brokrøvsklumme i et helsemagasin. men det er det ikke. det handler om et trailerlæs tiramisu teåtamæhjem!
når jeg i en periode har arbejdet lige rigeligt, og jeg savner ham den mindste her i huset allermest. så fedter jeg lidt for stemningen. og for at høre et frydefuldt hyl og den stensikre konstatering af, at tiramisu altså er hans 'totaltpsykoyndlingsdessert'.
'åsmin! siger jeg, og så taler vi ikke det næste kvarters tid. vi hælder til gengæld store mængder mascarponske kaloriusser indenbords og skyller ned med iskold mælk. imens vi ser afslutningen på en sprinteretape på youtube. det er skide godt, ikke? 4 dage i træk.
jo jo! det gør han faktisk. en opstemt nat på en salon i 8000 c, tog han en dans med hans store kærlighed. kokken altså. hans kærlighed er ubrydelig og den plejes dagligt. parmigiano --> ti amo!
jo det mener han faktisk. kom lige til at tænke på noget. altså. det nordiske køkken bla. hypen er stor ikke? grunden? hmm. jeg kender den ikke. men. jeg har gået rundt i viborgs gader for mere end 20 år siden med gul, orange og blå hanekam. og en del af det sidder stadig i mig. så når de andre laver hvad jeg kalder udbrudskøkken, laver jeg satme indbrud. indbrudskøkken.
når i vil manifestere jer lokalt i en bevægelse væk fra central europa og kultur, så gør jeg det modsatte. bevæger mig IND i europa og det klassiske.
det fanme bar' i orden! lige nu altså. tiden vi er midt i. sæsonen. farverne også. og ja, jeg så det sårn' lige for mig. italiens flag. grønt, hvidt og rødt. ærter, pastamel og sommertomater.